Regeringen vil skrue op for dyrevelfærdskontrollen og ansætte over 130 ekstra medarbejdere. Størstedelen af udgifterne skal finansieres gennem gebyrer. Bag udspillet ligger en skarp kritik af den hidtidige kontrol.
Flere kontrolbesøg, flere tilsynsførende og en større regning.
Det er nogle af konsekvenserne af regeringens akutplan for dyrevelfærd, som skal rette op på mangler i kontrollen med landbrugsdyr.
Planen lægger op til at hæve kontroltrykket for grise og kvæg fra 20 til 30 procent. Det er en stigning på 50 procent i den andel af besætningerne, der som udgangspunkt kan forvente et årligt kontrolbesøg.
For fjerkræ skal kontroltrykket løftes endnu mere. Regeringen vil desuden ansætte over 130 ekstra medarbejdere og som udgangspunkt sende to tilsynsførende på hvert besøg.
»Kontrollen med vores dyrevelfærd har ikke haft de nødvendige ressourcer og medarbejdere,« siger justitsminister Nicolai Wammen i regeringens præsentation af akutplanen.
Udgifterne ventes at blive omkring 120 millioner kroner i 2027 og stige til omkring 160 millioner kroner årligt fra 2029. Størstedelen skal dækkes af gebyrer.
Problemerne handler også om systemet
Bag udspillet ligger blandt andet Rigsrevisionens undersøgelse af kontrollen med grises velfærd.
I Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen fra april lyder kritikken:
»Tilrettelæggelsen og udførelsen af kontrollen medfører risici for, at dårlig dyrevelfærd ikke opdages og standses.«
Undersøgelsen pegede på problemer med både udvælgelse af producenter, vejledninger, opfølgning og sanktioner.
Kontrollen sikrede ikke, at de mest risikofyldte griseproducenter blev udvalgt. Der var også muligheder for at undgå skærpede sanktioner ved at søge landbrugsstøtte fra et andet CVR-nummer.
Statsrevisorerne fremhævede desuden, at myndighederne generelt anvendte milde sanktioner. I de undersøgte tilfælde hos fødevaremyndigheden blev der vejledt uden sanktion i 31 procent af sagerne med overtrædelser. I 65 procent blev der givet indskærpelser, mens fire procent førte til politianmeldelse.
Tallene beskriver myndighedernes håndtering af konstaterede overtrædelser. De er ikke en opgørelse over, hvor stor en del af alle besætninger der bryder reglerne.
Mere sammenhæng efterlyses
To ud af tre griseproducenter var omfattet af kontrol fra to styrelser med betydelige overlap. Statsrevisorerne anbefalede derfor en analyse af, hvordan kontrollen kunne blive mere effektiv og sammenhængende, og hvordan dobbeltkontrol kunne undgås.
For landmanden bliver kvaliteten og koordineringen dermed væsentlig, når flere besøg skal gennemføres. Flere medarbejdere skal også kunne omsættes til tydelig vejledning og konsekvent opfølgning.
Akutplanen omfatter samtidig skærpede straffe og udvidede muligheder for at frakende retten til at holde dyr. Det skærpede strafniveau forventes at træde i kraft 1. juli 2027.
Der er således tale om en plan med kommende ændringer. Den varslede styrkelse af kontrollen og finansieringen skal ses sammen med kritikken af den måde, kontrollen hidtil har været organiseret på.