Slagtekyllingernes plads og avl er kommet på den politiske dagsorden. På et møde på Christiansborg lovede fem partiers ordførere forbedringer inden næste folketingsvalg.

Debatten om dyrevelfærd bevæger sig nu længere ind i kyllingestaldene.

På et møde i Fællessalen på Christiansborg 28. september erklærede fem partiers dyrevelfærdsordførere sig enige i, at slagtekyllinger skal have bedre forhold inden næste folketingsvalg.

Der var også enighed om, at kyllingerne skal have mere plads, beretter Økologisk Nu.

Mødet var arrangeret af Anima med SF’s dyrevelfærdsordfører Carl Valentin som medvært. Diskussionen handlede især om pladsen i staldene og avlen af kyllinger med meget hurtig vækst.

For producenterne peger udmeldingerne mod to helt centrale forhold i driften: Hvor mange kilo kylling der må være i huset, og hvilke kyllingetyper der skal bruges.

Økologiformand vil løfte minimumskravene

Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening, ønsker, at økologiske krav får større betydning for den øvrige produktion.

»Vi ønsker at sikre bedre dyrevelfærd for alle slagtekyllinger,« siger Michael Kjerkegaard i Økologisk Nu.

Han efterlyser avl, som giver mere robuste dyr, og foreslår at bruge økologiregler som minimumsstandarder. Samtidig mener han, at efterspørgslen efter kyllinger produceret med højere dyrevelfærd skal styrkes.

Animas invitation til mødet beskriver netop plads og hurtig vækst som organisationens centrale kritikpunkter. Programmet omfattede både en politisk samtale og et oplæg fra Mickey Gjerris, bioetiker og lektor ved Københavns Universitet.

Plads måles i kilo

De gældende regler opgør belægningen efter levende vægt pr. kvadratmeter.

Udgangspunktet er højst 33 kilo kylling pr. kvadratmeter. Under bestemte betingelser kan en bedrift øge belægningen til 39 kilo og i visse tilfælde 42 kilo.

Det kræver blandt andet, at forhold vedrørende ventilation, temperatur, luftfugtighed og dødelighed opfylder kravene. Ved produktion med op til 42 kilo må gennemsnittet af det aktuelle og de to foregående hold ikke overstige 40 kilo pr. kvadratmeter, fremgår det af myndighedernes vejledning om belægningsgrad.

Et politisk krav om mere plads skal derfor omsættes til konkrete grænser og betingelser, før producenten kan se konsekvensen for sit hus.

Kontrollen følger kyllingerne til slagteriet

Kyllingernes velfærd bliver også vurderet ved slagtning.

Hvert hold undersøges for trædepudesvidninger og andre tegn på problemer. Hvis slagteriets embedsdyrlæge konstaterer alvorlige forhold, bliver sagen indberettet til myndighederne.

Opfølgningen kan omfatte besætningskontrol, krav om en handlingsplan eller et påbud om lavere belægning, forklarer myndighedernes beskrivelse af velfærdsvurderingen.

Udmeldingerne fra Christiansborg tilføjer nu et politisk pres for at ændre selve rammerne. Næste skridt bliver, om enigheden om forbedringer også kan samles om konkrete krav til plads, avl og en tidsplan for producenterne.