Kameraet finder planten. Computeren afgør, om den skal blive. Laseren tager sig af resten. Kinesiske HGTECH vil gøre præcis ukrudtsbekæmpelse til en eksportvare, og en maskine er sendt mod Australien. Men vejen fra imponerende teknik til en god investering går stadig gennem marken og regnearket.
Det konkrete skridt blev offentliggjort 10. juli 2026: Datterselskabet Huagong Zhiyun havde afsendt en traktortrukket Laser Weeder H8 til Australien. Det fremgår af HGTECHs egen meddelelse. Det er altså ikke en lancering fra denne uge, selv om teknologien igen vækker opmærksomhed.
Otte lasere i stedet for dyser
H8 kombinerer otte lasere med 12 AI-baserede visionssystemer. Arbejdsbredden er opgivet til 2,2–2,6 meter. Kameraer og billedanalyse skal skelne ukrudt fra afgrøden, så behandlingen kan rettes mod den enkelte uønskede plante.
»Ukrudtsfjernelse ≥95 %«, skriver HGTECH i specifikationerne i meddelelsen. Et andet nøgletal lyder: »Skadesrate på afgrøden ≤0,1 %«. Begge formuleringer er oversat fra kinesisk.
Tallene er producentens egne. De fortæller samtidig, hvorfor det er forkert at beskrive maskinen som en løsning, der aldrig rammer forkert. En lav opgivet skadesrate er ikke det samme som nul skader.
Se producentens demonstration
Videoen nedenfor er offentliggjort på HGTECHs YouTube-kanal den 9. august 2025. Den viser producentens præsentation af laserukrudtsteknologien.
Planternes vækstpunkter er målet
I HGLASERs engelske produktbeskrivelse forklares princippet som en målrettet behandling af ukrudtets vækstpunkter. Laserenergien ødelægger plantevævet. Det er dermed fysisk bekæmpelse uden herbicid i selve behandlingen.
H8 skal trækkes og forsynes med energi af en traktor. Den må ikke forveksles med seriens selvkørende A4. At ukrudtet udpeges automatisk, gør ikke i sig selv hele maskinsættet førerløst.
Produktsiden angiver op til 280.000 ukrudtsplanter i timen for H8. Ved en tæthed på 100 ukrudtsplanter pr. kvadratmeter opgives en kapacitet på cirka 0,4–0,8 hektar.
For en potentiel køber er hektartallet nok mere interessant end det store antal planter. Hvor lang tid tager hele marken? Og kan arbejdet nås, mens ukrudtet har den rette størrelse? Det er de spørgsmål, der afgør, om teknologien passer ind i driften.
Australske forsøg giver modspil
En anden selvstændig kilde er den australske grøntsagsorganisation AUSVEG. Den beskrev 18. maj forsøg med laserukrudtsbekæmpelse hos Tripod Farmers i Bacchus Marsh. Arbejdet ledes af Ali Bajwa fra La Trobe University. Omtalen er ikke en afprøvning af den eksporterede H8.
De foreløbige resultater i rucola viste forbedret bekæmpelse, når et herbicid før fremspiring blev fulgt af to laserbehandlinger, sammenlignet med herbicidet alene. Det er en vigtig nuance: Laser blev her undersøgt som en del af en samlet strategi, ikke som dokumentation for et fuldstændigt farvel til sprøjtemidler.
Forsøgsomtalen peger også på betydningen af behandlingstidspunkt, ukrudtsart, størrelse og tæthed. Unge planter er målet; større ukrudtsplanter kan blive skadet og alligevel overleve. Småplanter kan desuden ligne hinanden og gøre genkendelsen vanskelig.
Det åbner en mere praktisk diskussion end enten begejstring eller afvisning: Hvilke opgaver kan laser løse, og hvor skal andre metoder stadig gøre arbejdet?
Hvad skal landmanden have svar på?
For en dansk bedrift bør næste skridt være konkrete svar frem for endnu en flot demonstrationsfilm: Hvad koster maskinen leveret og serviceret? Hvilken kapacitet kan leverandøren dokumentere i bedriftens afgrøder? Hvor mange overkørsler kræves? Og hvem hjælper, når kameraet, laseren eller softwaren svigter midt i sæsonen?
Det store spørgsmål er ikke længere kun, om man kan ramme ukrudt med en laser. Det er, om man kan gøre det hurtigt, sikkert og billigt nok til, at landmanden får værdi for pengene.