Iltsvindet fyldte mindre i september end i august for første gang siden 2017. Kraftig blæst har hjulpet, men flere fjorde og farvandene omkring Fyn er fortsat hårdt ramt.

Septemberblæsten har givet dele af de danske farvande et tiltrængt pusterum.

I sidste halvdel af september dækkede iltsvindet omkring 1.650 kvadratkilometer. Det er en fjerdedel mindre end i august og knap halvdelen af arealet i september sidste år.

Det viser en ny opgørelse fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. To perioder med kraftig blæst satte vandmasserne i bevægelse og forbedrede iltforholdene i blandt andet lavvandede områder.

»For første gang siden 2017 var iltsvindsarealet mindre i september end i august,« skriver DCE i sin gennemgang af de nye resultater.

Faldet i areal dækker dog over store forskelle. Omkring 60 procent af det ramte areal havde kraftigt iltsvind. Ud fra opgørelsen svarer det til cirka 990 kvadratkilometer.

Stadig kritisk omkring Fyn

Farvandene omkring Fyn er fortsat blandt de hårdest ramte.

I dele af det sydlige Lillebælt havde kraftigt iltsvind stået på i mellem to en halv og tre en halv måned. Bundvandet havde været helt eller næsten helt uden ilt det meste af tiden.

Det er en lang belastning for livet på havbunden. Fisk og bevægelige bunddyr kan forsøge at flytte sig, mens bundplanter og mindre mobile dyr er langt mere udsatte.

Også flere fjorde og bugter havde alvorlige problemer. Ved langvarig iltmangel kan havbunden frigive giftig svovlbrinte, som gør forholdene endnu værre for dyr og fisk. Derfor fortæller et mindre samlet iltsvindsareal ikke i sig selv, at de hårdest ramte områder har fået det godt igen.

Regn, varme og næringsstoffer spiller sammen

For landbruget er rapporten særlig relevant, fordi den beskriver samspillet mellem næringsstoffer og vejret.

»Udbredt iltsvind forudsætter en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer,« står der i DCE’s bagvedliggende notat.

Næringsstofferne giver næring til alger. Når det organiske materiale nedbrydes, bliver der brugt ilt. Vind, vandets lagdeling og temperaturen har derefter stor betydning for, hvor omfattende iltsvindet bliver.

Årets relativt lave nedbør har sandsynligvis begrænset transporten af næringsstoffer fra land til hav. Det kan have dæmpet udviklingen. Det varme bundvand har trukket i den modsatte retning, fordi varmt vand både indeholder mindre ilt og øger iltforbruget.

Iltsvind betegner en iltkoncentration under fire milligram pr. liter. Under to milligram er der tale om kraftigt iltsvind.

Forskerne vurderer, at iltsvindet mest sandsynligt vil aftage i oktober. På dybere vand kræver en væsentlig forbedring dog længerevarende kraftig blæst eller en storm.