Økonomisk kompensation er det stærkeste kort, når lodsejere skal omlægge jord. Men selv betaling svarende til fuld markedspris får ikke alle til at sige ja, viser et speciale, som nu har vundet Djøfs specialepris.
En aftale om landbrugets fremtid kan underskrives på Christiansborg. Ude på bedrifterne skal den også ende med et ja fra de mennesker, der ejer jorden.
Netop den udfordring har Dag Christian Falk og Peter Holm Pedersen undersøgt i deres speciale fra Københavns Universitet. Arbejdet viser, at økonomisk kompensation har størst betydning for lodsejernes villighed til at deltage i arealomlægning. Samtidig findes der en gruppe, som afviser alle de projekter, de bliver præsenteret for. Det fremgår af Djøfs omtale af undersøgelsen.
Dermed peger resultaterne på en udfordring for den grønne trepart: En attraktiv betaling kan øge opbakningen, men pengene giver ingen garanti for, at en aftale kommer i hus.
Jagtretten spiller også ind
Specialet bygger på et spørgeskemaeksperiment med 1.117 danske lodsejere. Her har forfatterne undersøgt, hvordan forskellige projektvilkår påvirker lysten til at deltage.
Ud over kompensationen har det stor betydning, om lodsejeren kan beholde jagtretten. Forhøjede kvælstofkvoter, jordfordeling og lokal opbakning til projekterne har mindre betydning, fremgår det af NordsøPostens gengivelse af forfatternes præsentation.
Resultaterne peger dermed på, at en forhandling om jord også handler om de rettigheder, som følger med arealet. Bevarelse af jagtretten kan være et vigtigt punkt, selv når betalingen allerede ligger på bordet.
Fra politisk aftale til praktiske beslutninger
Arbejdet har indbragt de to forfattere en af årets fem specialepriser fra Djøf. Hvert vinderspeciale modtager 15.000 kroner, som deles mellem forfatterne. Djøf fremhæver blandt andet undersøgelsens data og dens konkrete relevans for gennemførelsen af treparten på sin side om specialeprisen.
»Specialet udmærker sig ved sit ambitiøse forskningsdesign, imponerende selvindsamlede datasæt og stærke indsigt i reguleringsområdet,« udtaler juryen i Djøfs pressemeddelelse.
Resultaterne er allerede blevet præsenteret for blandt andre Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Ministeriet for Grøn Trepart.
Peter Holm Pedersen fremhæver selv arbejdet efter underskrifterne:
»For der er behov for et større fokus på alt det hårde arbejde,« skriver han i et opslag om specialet, hvor han understreger behovet for at følge politiske aftaler helt frem til gennemførelsen.
Et nej kan få betydning for kvælstofkravene
Lodsejernes beslutninger får også betydning for den kommende kvælstofregulering. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø beskriver frivillig omlægning til natur som hovedmotoren i indsatsen. Fra 2027 suppleres den af en ny udledningsbaseret regulering.
»Jo mere jord, landbrugerne omlægger til natur, jo lavere bliver reguleringstrykket,« skriver styrelsen på sin side om kvælstofregulering og arealomlægning.
Det gør spørgsmålet om deltagelse centralt for landbruget. Specialets resultater peger på, at kommuner og projektfolk må se på flere vilkår end beløbet alene, hvis de skal omsætte trepartens planer til aftaler med lodsejerne.