Diesel, foder og renter kan blive dyrere længe før prisen på mælk, kød eller korn følger med. I podcasten Markedsupdaten advarer markedsanalytiker Palle Jakobsen om et likviditetspres, der kan blive hårdt selv for bedrifter, som på længere sigt får bedre salgspriser. Men hvor sikre er tegnene på den krise, han ser forude?
Der er sol over Sydspanien, da Palle Jakobsen tager telefonen. Han kan se mod Afrika fra det sted, hvor han opholder sig, fortæller han værten Anders Lau. Arbejdet er taget med på rejsen: Kundemøderne kan holdes over nettet, hvad enten Jakobsen sidder i Viborg eller ved Marbella.
Den lette ferieåbning varer ikke længe. I septemberudgaven af Markedsupdaten tegner Jakobsen et langt mørkere billede af den økonomi, danske landmænd skal drive virksomhed i. Hans bekymring er ikke blot, at priserne stiger. Det er rækkefølgen, de stiger i.
Regningen for lån, brændstof og indkøbt foder kan lande på bedriften nu. En højere afregning for det, landmanden sælger, kan komme langt senere — hvis den kommer.
»Man skal have likviditet til at stå igennem sådan en periode,« siger Palle Jakobsen i podcasten.
Et marked med to ure
Jakobsen er stifter og chefanalytiker i Agrocom, der sælger markedsanalyser og rådgivning om blandt andet råvarer og risiko. Hans advarsel bygger på en forventning om, at geopolitisk uro begrænser udbuddet af energi og landbrugsvarer. Når de varer bliver dyrere, kan inflationen holde renterne oppe, selv om den økonomiske vækst svækkes.
Han kalder den mulige kombination for stagflation.
»Vi er på vej ind i det, vi kalder stagflation,« siger han.
Det er en prognose, ikke en beskrivelse af en allerede fastslået tilstand. Den Europæiske Centralbanks prognose fra 10. september forudser fortsat positiv vækst i euroområdet: 0,9 procent i 2026 og 1,4 procent i 2027. ECB peger samtidig på risiko for højere inflation og lavere vækst, hvis energichokket forværres. Banken understreger, at den ikke har lagt sig fast på en bestemt kurs for kommende renteændringer.
Jakobsens scenarie er altså muligt, men ikke det eneste udfald.
At presset på renterne er reelt, kan dog aflæses allerede nu. ECB hævede sine tre styringsrenter med 0,25 procentpoint i september. De seneste offentliggjorte tal fra Eurostat viser, at inflationen i euroområdet steg til 3,2 procent i august fra 2,9 procent i juli. Energien var en væsentlig del af prispresset.
For en landmand med variabel rente er den praktiske diskussion ikke, om verdensøkonomien opfylder alle kriterier for stagflation. Den er, hvor stor en ekstra renteregning driften kan bære, mens priserne på bedriftens produkter udvikler sig i deres eget tempo.
Når salgsprisen halter efter
I podcasten beskriver Jakobsen en forskydning mellem omkostninger og indtægter. Planteavleren kan se diesel og gødning blive dyrere, før en eventuel højere kornpris dækker merudgiften. Husdyrproducenten kan møde højere foder- og energiomkostninger, mens afregningen for mælk eller kød er presset.
»Fra renten begynder at stige, og til det slår igennem i form af højere priser på korn og kød og mælk, der går der tid,« siger han.
Den forskydning er ikke kun en teoretisk mulighed. Arla oplyste i sit halvårsresultat, at selskabets indtjening pr. kilo mælk faldt fra 57,5 eurocent i første halvår 2025 til 43,6 eurocent i første halvår 2026. Arla pegede blandt andet på rigelige mælkemængder i Europa. Hos Danish Crown lå den offentliggjorte grisenotering i uge 39 på 6,90 kroner pr. kilo mod 12,15 kroner i samme uge året før.
Kornet er begyndt at røre på sig
På kornmarkedet ser Jakobsen tegn på en vending. Han hæfter sig særligt ved foderkorn og majs, mens hvede også kan få større betydning som alternativ i foderblandingerne, hvis prisforholdet mellem de to afgrøder ændrer sig.
»Korn har været bagefter. Korn, det kommer nu,« siger han.
Der er tal, som understøtter, at markedet er blevet strammere, men de giver ikke et sikkert facit på de kommende priser. Ifølge FAO steg det internationale kornprisindeks 2,2 procent fra juli til august. Hvede steg 2,6 procent og majs 2,5 procent på en måned. Organisationen peger blandt andet på vejrrisici, efterspørgsel og usikkerhed om eksporten fra Sortehavet.
Jakobsen ser længere frem. Han frygter, at krigen og problemer med at afsætte høsten kan ramme næste såning i Rusland og Ukraine og dermed gøre 2027 til et uroligt år for afgrødemarkedet.
Her er det afgørende at skelne mellem risiko og konstateret mangel. Krigen har skabt usikkerhed og forstyrrelser, men det ville være forkert at skrive, at eksporten fra de to lande er ophørt. USDA’s septemberprognose regner fortsat med betydelige hvedeeksporter fra både Rusland og Ukraine i sæsonen 2026/27. Jakobsens vurdering handler om, hvad der kan ske senere, hvis forholdene forværres.
Diesel er mere end en oliepris
Mod slutningen af samtalen drejer Anders Lau og Palle Jakobsen ind på den udgift, der mærkes direkte, når traktoren skal fyldes: diesel.
Jakobsen peger på to konfliktområder. I Mellemøsten er transporten gennem Hormuzstrædet alvorligt forstyrret. Samtidig har angreb på russisk olieinfrastruktur og raffinering ramt forsyningen med olieprodukter. Hans frygt er, at markedet bevæger sig fra høje priser skabt af frygt til høje priser skabt af faktiske forsyningsproblemer.
Den bekymring har et solidt holdepunkt i Det Internationale Energiagenturs rapport fra september. IEA beskriver et usædvanligt presset marked for især raffinerede produkter. Nettoeksporten af diesel og gasolie fra Golf-landene var i august ifølge agenturet lidt over en fjerdedel af niveauet før krigen, mens forstyrrelser i russisk raffinering lagde yderligere pres på markedet.
Samtidig er olieprisen ikke en lige linje ind i en dansk dieseltank. Raffinering, transport, afgifter og konkrete indkøbsaftaler spiller også ind. Men IEA’s tal forklarer, hvorfor diesel fylder så meget i Jakobsens risikobillede: Det er ikke kun et spørgsmål om, hvor meget råolie verden pumper op, men også om den kan transporteres, raffineres og nå frem som det brændstof, landbruget bruger.
Et råd — og en interesse
Jakobsens budskab er, at landmanden bør tage stilling til sin risiko, mens der endnu er handlemuligheder. Han nævner afdækning af rente, foder og energi som mulige værktøjer.
»Det er ved at være sidste øjeblik,« siger han om at få afdækket risikoen.
Tilbage står det spørgsmål, som rækker ud over enhver enkelt prognose: Hvor længe kan en bedrift betale højere regninger, før en bedre salgspris eventuelt viser sig? For den landmand, der har god luft i økonomien, kan svaret være længe. For den, der allerede er presset, kan tidsforskellen blive hele historien.








