Barack Obama og Emma Watson havde nogle usædvanlige kendere i Cambridge: otte får. Et forsøg fra 2017 viste, at dyrene kunne lære at udpege kendte ansigter på fotografier.
Man skal passe på med at kalde nogen et får. Det kan vise sig, at fåret er bedre til at holde styr på ansigterne, end fornærmelsen lægger op til.
I et studie offentliggjort i Royal Society Open Science trænede forskerne Franziska Knolle, Rita P. Goncalves og A. Jennifer Morton otte får med billeder af fire kendte: Barack Obama, Emma Watson, Jake Gyllenhaal og Fiona Bruce.
Dyrene skulle vælge mellem billeder på skærme og fik en foderbelønning for det rigtige valg. Efter træningen valgte de det indlærte ansigt i knap otte ud af ti forsøg. Da forskerne skiftede til billeder fra en anden vinkel, faldt præcisionen til omkring to ud af tre. Den var stadig bedre end tilfældige valg.
Passeren behøvede ingen kendisstatus
Forskerne prøvede også med et billede af en person, fårene kendte fra deres dagligdag. Uden først at være trænet på billedet valgte de deres velkendte passer i omtrent 72 procent af forsøgene. Resultaterne fremgår af det oprindelige studie.
Det er altså ikke dokumentation for, at dyrene følger amerikansk politik eller har en yndlingsfilm. De kendte ansigter var forsøgsredskaber. Det interessante var, om genkendelsen rakte ud over ét bestemt fotografi.
Forskerne var ikke enige om alt
Historien fik senere en videnskabelig efterbemærkning. I 2019 tog en gruppe ansigtsforskere med Alice Towler som førsteforfatter fat i påstanden om, at fårenes evner var sammenlignelige med menneskers.
»Ligesom mennesker er får i stand til at genkende en person i et billede, ikke blot et billede,« skriver de i deres faglige kommentar, her oversat fra engelsk.
De anerkendte altså selve præstationen. Indvendingen gjaldt springet fra et godt forsøgsresultat til en bred sammenligning med mennesker. Der manglede en menneskelig kontrolgruppe, som havde løst den samme opgave, og mennesker er normalt særlig sikre på ansigter, de kender godt.
Fårenes genkendelse af passeren lå derimod ikke klart over deres genkendelse af de nyligt indlærte ansigter. Det taler imod uden videre at antage, at de bruger samme mekanismer som os.
Det er netop den kombination, der gør det gamle forsøg værd at genbesøge: En overraskende evne, en enkel test og en debat om, hvad testen egentlig fortæller. Fårene behøver ikke være mennesker med uld for at være mere interessante, end deres ry antyder.