ANNONCE
Annonce indlæses
Fortsæt til siden
Annonce indlæses
Annonce indlæses
DebatDEBAT INDLÆG

– Det ligner et stykke politisk bestilt arbejde

Dette er et debatindlæg skrevet af Allan Holm Nielsen, stifter af Tænketanken Growz og er et udtryk for forfatterens egen holdning.

Rigsrevisionen er ude med en skarp kritik af Miljøstyrelsen og dennes kontrol med landbrugets pesticidanvendelse. F.eks. mener revisionen at styrelsen bør kontrollere mere konkret om de indberettede informationer er korrekte – og at dette har haft betydning for folkesundheden og grundvandet. 

Det er som om at det er gået rigsrevisionens næse forbi, at landbruget kontrolleres ekstremt nidkært, og pålægges bøder for selv bagatelagtige overtrædelser, som f.eks. etiketter på et forkert sprog eller som er udløbet – trods midlerne reelt er fuldt lovlige stadigvæk. 

I øvrigt er netop den danske folkesundhed ikke plaget af pesticider – hverken i fødevarerne eller i grundvandet. De små fund der er i vores postevand, er i alle tilfælde langt langt under de sundhedsmæssige grænseværdier. Ligeledes med de fund der sker i fødevarer i de mange mange stikprøver, der hvert år tages af landbrugets produkter. Stikprøver, hvor danske fødevarer igen og igen klarer sig bedre end udenlandske ditto.

Mest af alt ligner rigsrevisionens rapport et stykke politisk bestilt arbejde, som med stor sandsynlighed vil afstedkomme endnu mere kontrol og endnu flere bøder til de allerde stærkt plagede landmænd. 

Måske man skulle se på privates køb og forbrug af pesticider – som jo er fuldstændig uregistreret. Det kunne også være interessant at vide mere om det offentliges eget forbrug. 

ANNONCE
Annonce indlæses

Disse to kilder danner baggrunden for mange af de fund vi ser i grundvandet idag. Ikke landbrugets forbrug. 

Mon ikke det snarere er rigsrevisionens halvfærdige arbejde og skæve konklusioner, der dumper?

Rigsrevisionen burde lytte lidt til forskere som Nina Cedergreen, der peger på de mange mange andre kemiske stoffer som vi indtager og udsættes for, og som Miljøstyrelsen har meget lidt kontrol med.

Det er her, at den reelle risiko ligger idag. 

Annonce indlæses

Discover more from LPExtra

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading