En mark kan være interessant for både landmanden, skovrejsningen, energiproduktionen og naturindsatsen. Men de mange ønsker kan ikke altid opfyldes på den samme hektar. Et nyt forskningsprojekt skal gøre det lettere at se, hvor interesserne støder sammen, og hvor de kan forenes.
Projektet hedder Land4Impact og samler Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Miljøportal og KL med finansiering fra Innovationsfonden. I en udmelding 11. september beskriver parterne arbejdet med at samle arealviden og udvikle digital beslutningsstøtte.
»Vi stiller stadig flere krav til de samme arealer,« siger Henrik Vejre, professor ved Københavns Universitet, i udmeldingen.
Fire grønne spor på samme kort
Arbejdet forbinder forskningssamarbejder om fødevarer og landbrug, grønne brændstoffer, CO2-fangst og -lagring samt cirkulær økonomi. Danmarks Miljøportal skal stå i spidsen for det digitale værktøj. Brugere skal bidrage med behov og afprøve løsningen undervejs.
For landbruget er det interessante dermed ikke blot, hvor meget jord andre formål efterspørger, men om flere hensyn kan rummes sammen. Projektet skal belyse muligheder og konsekvenser; det er ikke i sig selv en afgørelse om anvendelsen af en bestemt ejendom.
Ambitioner er endnu ikke resultater
Ifølge projektbeskrivelsen hos TRACE løber arbejdet fra august 2026 til februar 2028. Det skal blandt andet levere en fælles strategi for arealanvendelse, uddanne 200 aktører og udarbejde tre korte oplæg til politiske beslutningstagere.
Beskrivelsen rækker også frem mod 2030. Her nævnes blandt andet en ambition om mindst 5.000 brugere og fire til seks måneders kortere tilladelsesforløb. Det er projektets målsætninger, ikke dokumenterede gevinster eller et løfte til den enkelte lodsejer.
Den forskel er afgørende, hvis løsningen skal vurderes som hjælp til konkrete investeringer. Et nyt værktøj har først vist sin praktiske værdi, når det er afprøvet, og brugerne kan se, hvilke beslutninger det faktisk understøtter. En projektbeskrivelse kan ikke erstatte den dokumentation.
Bygger oven på eksisterende data
Land4Impact begynder ikke med et tomt Danmarkskort. Danmarks Miljøportal stiller allerede miljøoplysninger til rådighed for blandt andre landbrug, rådgivere og myndigheder. Data bruges eksempelvis til at vurdere arealer til omlægning, undersøge miljøforhold og belyse nye projekters påvirkning.
Der findes både systemer, som viser registreringer, og værktøjer, der hjælper med at sammenholde hensyn. Det nye projekt skal føje forskningsbaseret viden til dette arbejde. For en lodsejer er det fortsat vigtigt at skelne mellem et kort, der viser muligheder, og de konkrete regler eller myndighedsafgørelser, som gælder for jorden.