.jpg){kind=link}
En grøn mark kan gøre mere end at holde på kvælstof. Den kan også sende mere sollys tilbage mod himlen end bar jord. Et nyt dansk studie undersøger denne mindre omtalte klimaeffekt ved efterafgrøder – og viser samtidig, hvorfor sne kan vende billedet.
Forskerne sammenlignede vinterrug, vintervikke og olieræddike, både alene og i blandinger, med bar jord ved Taastrup. Målingerne dækkede august 2020 til februar 2021. Resultaterne er offentliggjort online i Agriculture, Ecosystems & Environment.
Ikke kun kulstof i jorden
Uden sne reflekterede alle de undersøgte efterafgrøder mere sollys end den bare jord. Vintervikke havde den højeste refleksion. Forskerne omsatte forskellen til en beregnet kølende klimapåvirkning på op til 8,4 gram CO₂-ækvivalenter pr. kvadratmeter om året.
Omregnet svarer det til 84 kilo pr. hektar. Det er vigtigt at læse tallet rigtigt: Det beskriver en beregnet strålingsvirkning, ikke 84 kilo CO₂, som planterne har fjernet fra atmosfæren eller lagret i jorden.
Studiet peger dermed på en effekt, som ikke er det samme som kulstofbinding, og som ikke uden videre kan lægges ind som en ny indtægt eller en fast klimakredit i bedriftens regnskab.
Snedækket gør forskellen
Medforfatter Tine Engedal forklarer i sin egen gennemgang af arbejdet, at interessen netop var at skille sollyseffekten fra de velkendte spørgsmål om kulstof og lattergas.
Et tyndt snedække kan dække en bar mark mere effektivt end en mark, hvor plantestængler stikker gennem sneen. Derfor kan bar jord under sne pludselig sende mere lys tilbage end efterafgrøderne. Vinterrugen kan eksempelvis bryde den hvide overflade.
»Det er ikke bare, OM det sner. Det er også HVORNÅR det sner,« skriver Tine Engedal i sin forklaring.
Pointen er, at der er mere solenergi at påvirke i februar end midt i den mørkeste vinter. Tidspunktet for sneen betyder derfor noget for årets samlede virkning, forklarer hun.
En brik – ikke en facitliste
For landmanden er den interessante pointe, at to grønne marker ikke nødvendigvis har samme klimapåvirkning over vinteren. Arten og den måde, den dækker jorden på, kan også spille ind.
Undersøgelsen bygger på ét sted og én sæson. Den giver derfor ikke grundlag for en landsdækkende rangliste eller et løfte om samme effekt på alle jordtyper. Forskerne efterlyser flere undersøgelser af blandt andet etableringstidspunkt og forskellige sneforhold.