En skærm, et joystick og en gris med trynen på styrepinden. Det lyder som en sketch fra en landbrugsmesse, men opstillingen har faktisk været brugt i et videnskabeligt forsøg.
Fire grise lærte at flytte en markør mod mål på en skærm. Når de ramte rigtigt, udløste det en lyd og normalt en lille foderbelønning. Forsøget blev offentliggjort 11. februar 2021 i Frontiers in Psychology. Dagens virale er altså et tilbageblik på forskning, ikke en ny opdagelse fra i dag.
Hamlet havde ingen tommelfingre
Forskerne Candace C. Croney og Sarah T. Boysen arbejdede med Yorkshire-grisene Hamlet og Omelette samt minigrisene Ebony og Ivory. Dyrene skulle bruge trynen til at påvirke noget, der skete et andet sted: på computerskærmen.
Opgaven var mere krævende end blot at skubbe til en genstand og få foder. Grisen skulle forbinde sin bevægelse af joysticket med markørens retning og derefter styre mod det blå mål. Forskerne varierede, hvor mange vægge på skærmen der fungerede som mål, og hvor målene var placeret.
I den sidste del af opgaven med én målvæg klarede alle fire grise deres første forsøg bedre, end tilfældige bevægelser skulle føre til. Resultatet peger på, at de havde lært noget om sammenhængen mellem styrepinden, skærmen og belønningen.
Ros kunne holde dem i gang
Et særligt pudsigt indslag opstod, når foderautomaten svigtede. Forskerne beskrev, at social opmuntring og berøring fra den person, der arbejdede med dyrene, kunne få dem til at fortsætte med korrekte reaktioner, selv om foderbelønningen udeblev.
Det er en interessant observation, men ikke et bevis for, at grise generelt foretrækker ros frem for mad. Forsøget sammenlignede ikke de to belønningers værdi på en måde, der giver grundlag for den konklusion.
Computeren var ikke bygget til grise
Dyrenes syn og anatomi gjorde også opgaven vanskelig. Grisene var langsynede, og skærmen stod tæt på. Samtidig skulle joysticket betjenes med en tryne i stedet for en hånd. Forskellene mellem de enkelte dyrs resultater kan derfor ikke bare læses som en rangliste over intelligens.
Forskerne pegede på, at andre løsninger, eksempelvis berøringsskærme, kunne være relevante i fremtidige undersøgelser. Det understreger et centralt problem: En test skal passe til det dyr, der tager den, hvis den skal sige noget meningsfuldt om dyrets evner.
Fire forsøgsgrise er et lille datagrundlag. Studiet dokumenterer hverken, at grise spiller som børn, eller at computerspil i stalden automatisk forbedrer dyrevelfærden. Men det giver et usædvanligt konkret indblik i, hvor meget læring der kan gemme sig bag en tryne.