.jpg){kind=link}
Teknikken kan dosere mere præcist, men den kan ikke gøre et usikkert datagrundlag sikkert. Det er en vigtig skelnen, når præcisionsjordbrug bliver nævnt som et redskab i den kommende kvælstofregulering.
Jesper Lejre Nielsen fra Agrovi peger i en artikel fra 9. september på, at landmænd skal kende variationen på deres marker og bruge den viden til at tilpasse indsatsen.
“Man skal vide, hvad der foregår ude i marken,” siger han til Effektivt Landbrug.
Ifølge artiklen kan billeder fra droner eller satellitter blandt andet indgå i arbejdet med biomasse og variation. Differentieret såning, gødskning og behandling er mulige anvendelser, men det begynder med at forstå behovet.
Ikke altid et nyt maskinkøb
Rådgiveren fremhæver også, at eksisterende traktorer og terminaler kan have muligheder, som endnu ikke bliver udnyttet. En investering bør derfor ikke automatisk begynde med køb af nyt udstyr.
Artiklen giver ikke grundlag for at love en bestemt besparelse på alle bedrifter. Markforhold, udstyr, datakvalitet og den konkrete opgave er forskellige.
Programmerne er stadig på vej
Samtidig viser en status fra SEGES Innovation, offentliggjort 8. september, at beregningerne i Mark Online og Næsgaard Mark fortsat bliver tilpasset den nye udledningsbaserede regulering.
De endelige udledningsgrænser afventes fra myndighederne. Beregningerne skal følge de endelige regler, og flere dele er derfor foreløbige eller under udvikling.
SEGES fremhæver konkret, at valg af præcisionsgødskning skal justeres, så muligheden kun omfatter korn og raps. Har man anvendt funktionen i andre afgrøder, kan den beregnede udledning ifølge statusoversigten blive vist for lavt.
Det er en oplysning om programmets daværende beregninger og udviklingsplan, ikke en påstand om, at selve maskinen gødsker forkert.
To forskellige former for præcision
For bedriften er der dermed både en teknisk og en administrativ opgave. Udstyret skal udføre den rigtige indsats på det rigtige sted, mens markplanen skal bruge korrekte oplysninger og aktuelle beregningsforudsætninger.
Den praktiske konklusion er at gennemgå, hvilke data der ligger bag tildelingskort og planer, og hvornår beregningen senest er opdateret. Et flot kort er ikke i sig selv dokumentation for hverken en besparelse eller overholdelse af de endelige regler.
Præcisionsjordbrug kan være et nyttigt redskab. Men værdien opstår først, når teknik, faglig vurdering og dokumentation hænger sammen på den konkrete mark.