Lodsejere, der søger støtte til ny skov, får en mere fleksibel proces. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø afskaffer de halvårlige opsamlingsrunder og vil fremover behandle alle ansøgninger løbende.
Ændringen blev meldt ud den 9. september, et år efter at den nationale skovrejsningsordning åbnede. Hidtil har ansøgninger uden for områder med et særligt kvælstofindsatsbehov skullet gennem to årlige prioriteringsrunder.
Den ordning bortfalder nu, oplyser SGAV. Projekter i områder med et særligt kvælstofindsatsbehov kommer dog fortsat først i prioriteringen.
Flere afgørelser før foråret
“Ved at afskaffe opsamlingsrunderne vil vi kunne sagsbehandle og afgøre alle ansøgninger løbende,” siger kontorchef Bettina Helle Jensen i styrelsens meddelelse.
Styrelsen forventer, at ændringen giver mulighed for flere afgørelser hen over vinteren, så projekter kan nå forårets plantesæson. Det er en forventning til sagsforløbet, ikke et løfte om en bestemt afgørelsesdato for hver lodsejer.
I ordningens første år er der kommet 557 ansøgninger om tilsammen 3.522 hektar og 235 millioner kroner. Tallene omfatter både etablerede projekter, tilsagn og ansøgninger, der stadig behandles. De er derfor ikke et mål for, hvor meget ny skov der allerede er plantet.
Støtte med langvarige følger
På ordningens officielle vejledningsside er støtten angivet til 75.500 kroner pr. hektar. Hvis skoven udlægges som urørt, er satsen 90.500 kroner.
Beløbet er en samlet engangskompensation for etablering, vedligeholdelse og tabt landbrugsindkomst. Arealet skal pålægges fredskovspligt. Dermed handler beslutningen ikke kun om næste sæsons markplan, men om arealets fremtidige anvendelse.
Både private og offentlige lodsejere kan søge, herunder landmænd, kommuner, fonde og vandværker. Naturstyrelsen er undtaget.
Forbered bilagene
Ansøgningen foregår gennem MARS. Her indtegnes arealet, og de nødvendige oplysninger og bilag vedlægges. SGAV peger blandt andet på kommunal miljøscreening og eventuelle tilladelser eller dispensationer for arealet.
En hurtigere ansøgningsrytme fjerner altså ikke behovet for at afklare lokale bindinger. Fredninger, servitutter og kommuneplanens udpegninger kan stadig få betydning for, om et projekt kan gennemføres som ønsket.
For lodsejeren er nyheden først og fremmest, at kalenderens to opsamlingsdatoer ikke længere styrer hele forløbet. Det kan gøre det lettere at få en ansøgning til at passe sammen med rådgivning, myndighedstilladelser og den praktiske plantning.