Agreena får syvårig CO2-aftale

En ny aftale skal give Agreenas arbejde med regenerativt landbrug i Kasakhstan et længere økonomisk perspektiv. Men en underskrevet kontrakt er ikke det samme som færdigudstedte klimakreditter.

Den danske virksomhed oplyser i en meddelelse fra 8. september, at aftalen omfatter 4,45 millioner ton CO2-ækvivalenter over syv år. Køberen beskrives som et af verdens største råvarehandelshuse, men navngives ikke.

Planen er at nå 1,6 millioner hektar i Kasakhstan frem mod 2028. Landet bliver virksomhedens marked nummer 21, og indsatsen retter sig mod det nordlige kornbælte.

Lang aftale, åbne spørgsmål

Agreena fremhæver, at en flerårig aftale kan give landmænd større sikkerhed, når de ændrer dyrkningspraksis. Mindre jordbearbejdning og tilbageførsel af planterester er blandt de tiltag, virksomheden peger på.

Der er dog ikke offentliggjort oplysninger i udmeldingen om den konkrete pris pr. ton, fordelingen af indtægter til landmændene eller køberens identitet. Aftalens samlede klimamængde fortæller derfor ikke i sig selv, hvor stor en indtjening den enkelte producent kan forvente.

Projektet er under validering

Agreena angiver selv, at projekt nummer 6105 i Kasakhstan er under validering. Det skal ikke forveksles med virksomhedens separate, allerede verificerede europæiske projekt.

Projektet benytter Verras metode VM0042, version 2.2. Metoden beskriver, hvordan ændret landbrugsdrift kan opgøres som færre drivhusgasudledninger og øget kulstoflagring i jorden.

Den omfatter blandt andet jordbearbejdning, håndtering af planterester, gødning, vand og plantedække. Pointen er ikke blot at registrere, at en bestemt maskine eller dyrkningsmetode bliver brugt, men at beregne og dokumentere klimaeffekten efter metodens krav.

Verra præciserer desuden i sin offentlige høring om projekterne, at dokumenterne på dette trin endnu ikke er gennemgået af organisationen. En offentlig projektbeskrivelse er dermed heller ikke en endelig godkendelse.

Relevant dansk perspektiv

For danske planteavlere er den interessante udvikling, at jordkulstof i stigende grad bliver genstand for flerårige kommercielle aftaler. Det gør kontraktens vilkår mindst lige så vigtige som den overskrift, der fortæller om millionvis af ton.

Hvem betaler for dokumentationen? Hvornår udløses betalingen? Og hvem bærer risikoen, hvis den forventede effekt ikke kan verificeres? Agreenas nye aftale viser markedets ambitioner, men de offentliggjorte oplysninger giver ikke alle svarene.