.jpg){kind=link}
Færre lovpligtige ESG-rapporter betyder ikke nødvendigvis færre spørgsmål til landmanden. EU har besluttet at indsnævre bæredygtighedsrapporteringen, men banker og aftagere har fortsat deres egne behov for oplysninger om klima, miljø og drift.
Forskellen mellem et lovkrav og et kundekrav er derfor afgørende for danske bedrifter. En virksomhed kan være uden for den direkte rapporteringspligt og alligevel blive bedt om data, når den søger finansiering eller indgår i en fødevarevirksomheds værdikæde.
EU hæver tærsklerne
EU-Rådet gav den 24. februar grønt lys til en forenkling af reglerne. Efter Rådets gennemgang indsnævres CSRD’s anvendelsesområde til virksomheder med over 1.000 ansatte og mere end 450 millioner euro i nettoomsætning.
Forenklingen skal også begrænse, hvor meget information mindre virksomheder kan blive mødt med gennem store kunders rapportering. Det ville derfor være forkert at beskrive reformen, som om alle store virksomheder frit kan sende ubegrænsede dokumentationskrav videre.
Omvendt er en lempelse af CSRD ikke en afskaffelse af bankernes risikovurdering eller af aftalebaseret dialog med leverandører. Reglernes gennemførelse og den enkelte aftale har betydning for, hvilke oplysninger der faktisk er relevante.
SEGES har spurgt bankerne og aftagerne
I en gennemgang offentliggjort i december 2025 samlede SEGES Innovation erfaringer fra 13 finansielle institutioner og virksomheder som Arla, Danish Crown, DLG og Danish Agro.
Arbejdet skelner mellem en bred liste over mulige oplysninger og en smallere liste, som kan bruges som udgangspunkt. Blandt emnerne er energi, brændstof, drivhusgasudledning, arealer, kvælstof og arbejdssikkerhed. Pointen er ikke, at enhver bedrift skal levere alle oplysninger til enhver samarbejdspartner.
Undersøgelsen er baggrundsmateriale fra før den endelige EU-beslutning, ikke en ny lovfortolkning fra september. Den viser til gengæld, hvilke oplysninger virksomhederne selv har efterspurgt, og hvorfor debatten ikke alene kan afgøres ved at tælle ansatte på gården.
Et konkret tilbud fra en bank
Nykredit beskriver på sin landbrugsside om ESGreenTool, at kunder, som laver en klimahandlingsplan, kan få adgang til værktøjet uden særskilt betaling.
Banken peger på beregning af klimaaftryk og dialog om tiltag som anvendelser. Det er et eksempel på, hvordan klimadata indgår i samarbejdet mellem bank og bedrift, også uden at landmanden nødvendigvis skal udarbejde en fuld lovpligtig bæredygtighedsrapport.
Finanstilsynet forklarer i sin beskrivelse af ESG-relaterede kreditrisici, at miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige forhold kan give kunder økonomiske problemer og dermed medføre tab for banken. Det er en anden problemstilling end selve offentliggørelsen af en rapport.
For landmanden er det mest nyttige spørgsmål derfor ikke blot, om ESG er blevet lempet. Det er også, hvem der beder om hvilke tal, til hvilket formål og med hvilken afgrænsning. Den afklaring kan hjælpe med at skille nødvendig dokumentation fra arbejde, som ikke er relevant for bedriften.