Omkring 1.500 opfølgende dyrevelfærdskontroller fra 2025 og første halvår af 2026 er ikke gennemført. Samtidig kan myndighederne ikke nå årets politisk aftalte kontrolniveau i grise- og kvægbesætninger.
Det fremgår af Justitsministeriets gennemgang offentliggjort 8. september. Ansvaret er flyttet til ministeriet, og justitsminister Nicolai Wammen varsler nu en akutplan.
»Konsekvenserne ved lovbrud skal kunne mærkes,« udtaler han i meddelelsen.
Opfølgning efter regelbrud
De manglende besøg er opfølgninger efter eksempelvis påbud, indskærpelser eller politianmeldelser. Der er også udeståender fra tidligere år, som ikke indgår i de cirka 1.500.
Ministeriet peger på personalemangel og mange udbrud af fugleinfluenza som årsager til, at kontrolmålet på 20 procent ikke kan opfyldes. Resten af året prioriteres opfølgninger fra 2026. Ældre, alvorlige og gentagne overtrædelser følges op, hvor det er muligt.
Akutplanen skal tilføre ressourcer og skærpe sanktionerne. Den konkrete plan er endnu ikke fremlagt. Der er dermed forskel på ministerens politiske tilsagn og ændringer, som besætningsejerne allerede skal indrette sig efter.
Problemerne blev påpeget i april
Efterslæbet står ikke alene. I sin beretning fra 27. april undersøgte Rigsrevisionen, om kontrollen med grises velfærd fungerede tilfredsstillende. Undersøgelsen blev sat i gang på revisionens eget initiativ i februar 2025.
Den omfattede både udvælgelsen af producenter til kontrol, vejledningerne til kontrollørerne og brugen af sanktioner. Det var altså ikke kun et spørgsmål om antallet af besøg, men også om, hvorvidt indsatsen ramte rigtigt og fik den nødvendige opfølgning.
Rigsrevisionen vurderede fødevaremyndighedens tilrettelæggelse og gennemførelse som meget utilfredsstillende. For Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø var vurderingen utilfredsstillende.
Revisionen fandt flere muligheder for at undgå kontrol og indikationer på, at gentagne overtrædelser ikke havde ført til skærpede sanktioner hos fødevaremyndigheden. Konsekvensen var ifølge revisionen, at dårlig dyrevelfærd ikke blev opdaget og sanktioneret effektivt.
Den tidligere undersøgelse giver derfor en væsentlig baggrund for den nye udmelding: Flere kontrollører kan øge kapaciteten, men der skal også være sammenhæng mellem udvælgelse, konstaterede problemer og myndighedernes reaktion.
To forskellige opgaver
For landbruget er det vigtigt at skelne mellem almindelige kontrolbesøg og genbesøg efter et konstateret regelbrud. Et efterslæb på 1.500 opfølgninger er ikke det samme som 1.500 nye sager om mishandling. Tallet beskriver myndighedernes manglende opfølgning, ikke udfaldet af besøg, som endnu ikke er foretaget.
Den videre politiske prøve bliver derfor både, om køen bliver nedbragt, og om den fremtidige kontrol fungerer bedre. Antallet af gennemførte besøg kan vise aktivitet. Resultaterne af opfølgningen skal vise, om problemerne i de berørte besætninger faktisk er blevet rettet.