Kan malkekøer nøjes med mindre protein uden at give mindre mælk? To danske forsøgspræsentationer giver forsigtige positive signaler, men understreger også, hvorfor en foderplan ikke bør ændres på en overskrift alene.
På Fodringsdagen den 1. september fremlagde Mette Fjordside fra SEGES Innovation foreløbige resultater fra et projekt i ni besætninger. Formålet er at undersøge en reduktion fra 17 til 16 procent råprotein og følge både produktion og fodring tæt.
Ifølge hendes originale præsentation omfatter arbejdet indtil videre cirka 3.150 køer, 700 foderprøver og 4.000 urinprøver. Projektet fortsætter frem til udgangen af 2027.
Foreløbige tal – ikke en ny norm
I materialets foreløbige sammenfatning ses ingen negative effekter på mælkeydelse eller foderoptagelse i det undersøgte interval omkring 160–170 gram råprotein pr. kilo tørstof.
Men forsøget viser samtidig en praktisk udfordring: Det målte proteinindhold varierer mere end forventet. Forskellen mellem den planlagte ration og det faktisk udfodrede foder gør tæt opfølgning vigtig.
Præsentationen omtaler ugentlige foderprøver og undersøger desuden sammenhænge mellem udsving i fodringen og mælkeydelsen. Foreløbige sammenhænge er ikke i sig selv dokumentation for, at én faktor alene forklarer resultatet.
Et andet forsøg støtter retningen
Et selvstændigt langtidsforsøg fra Aarhus Universitet blev præsenteret af Susanna Elisabeth Räisänen. Det omfattede 72 køer, en forsøgsperiode på 15 uger og ni kombinationer af proteinforsyning.
I universitetets forsøgspræsentation peger konklusionen ligeledes mod, at protein kan reduceres moderat uden påvirkning af foderoptagelse eller produktion under forsøgets betingelser.
Forskerne understreger dog, at de endelige proteinniveauer skal bekræftes gennem foderanalyser. Både AAT og PBV skal indgå, når rationerne sammensættes; den samlede råproteinprocent kan ikke stå alene.
Hvad kan besætningen bruge det til?
Den relevante driftsvinkel er muligheden for at udnytte indkøbt protein bedre og begrænse overskud af kvælstof. Forsøgene giver derimod ikke grundlag for at love samme resultat i enhver besætning eller anbefale et ensartet spring ned i proteintildelingen.
Et realistisk næste skridt er derfor at sammenholde foderanalyser, faktisk udfodring og produktionsdata med rådgiveren. Ny viden skal omsættes til kontrollerede ændringer på den konkrete bedrift, ikke til en ubetinget opskrift.