Danskerne vil gerne spise mere grønt. Alligevel er andelen, som oplyser, at de spiser grøntsager hver dag, faldet. For producenterne peger det på en afsætningsopgave, som ikke kun handler om at fortælle, at grøntsager er sunde.
I Landbrug & Fødevarers grøntsagsanalyse svarer 51 procent i 2026, at de spiser grøntsager dagligt. I 2024 var andelen 55 procent.
Analysen blev offentliggjort den 17. august. Den er altså ikke en ny måling foretaget i dag, men beskriver en udvikling, som fortsat er relevant for dansk grøntsagsproduktion og salg.
Viljen er der
51 procent vil gerne spise flere grøntsager. Smag, friskhed og kvalitet står højt, når forbrugerne vælger, mens pris også spiller en væsentlig rolle.
Praktiske forhold fylder desuden: Det skal være muligt at købe den rigtige mængde, varerne skal holde sig friske, og madspild skal undgås. For nogle forbrugere er det afgørende, at grøntsagerne er nemme at bruge.
Tallene bygger på forbrugernes egne svar om vaner og ønsker. Faldet fra 55 til 51 procent er dermed et fald i oplyst daglig spisefrekvens, ikke en direkte måling af, hvor mange kilo grøntsager danskerne samlet har købt eller spist.
Samme varer, forskellige kunder
En anden analyse fra Landbrug & Fødevarer, offentliggjort 7. september, sætter resultaterne i perspektiv. Her er god smag, lav pris, værdi for pengene og kvalitet igen de vigtigste valgkriterier på tværs af flere års målinger.
Organisationen skelner mellem seks forbrugergrupper. De mest madinteresserede vægter blandt andet oprindelse, økologi og bæredygtighed højere, mens andre grupper har et mere praktisk og prisorienteret udgangspunkt.
Det betyder ifølge analysen, at kommunikationen bør tage afsæt i forskellige værdier og behov frem for at behandle alle kunder som én samlet målgruppe.
Fra interesse til indkøb
For en grøntsagsproducent eller gårdbutik er den redaktionelle læsning, at et budskab om dansk oprindelse ikke nødvendigvis løser alle kunders problemer. Nogle efterspørger først og fremmest en portion, de kan nå at bruge, eller en enkel idé til aftensmaden.
Analyserne dokumenterer ikke, at en bestemt emballage, opskrift eller prisændring vil vende udviklingen. Men de giver konkrete spørgsmål at teste i afsætningen: Hvem køber varen, hvad holder andre tilbage, og gør produktet det nemmere at omsætte lysten til grønt til et faktisk måltid?

