Danske lodsejere har søgt om 300 millioner kroner til minivådområder. Det er 36 millioner mere end den afsatte ramme, og regeringen vil nu hente penge fra næste års planlagte ansøgningsrunde for at dække forskellen.
Det oplyser Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en ny udmelding. Den afsluttede runde har dermed tiltrukket ansøgninger for knap 14 procent mere end den oprindelige pulje på 264 millioner kroner.
»Alle ansøgninger vil blive imødekommet,« siger minister Christian Rabjerg Madsen i meddelelsen.
Ministeren knytter interessen til arbejdet med at begrænse landbrugets kvælstofudledning og forberedelserne til reguleringen i 2027. Ansøgningsperioden blev forlænget for at give lodsejerne bedre mulighed for at deltage.
Drænvandet skal gennem et renseanlæg i landskabet
Et minivådområde skal opfange vand fra markernes dræn, inden det fortsætter mod vandløb og kyst. Det er således drænvandet, der behandles, ikke hele den enkelte bedrifts udledning på én gang.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø beskriver, hvordan mikroorganismer omdanner kvælstof i vandet til atmosfærisk kvælstof. Anlæggene tilbageholder desuden fosfor.
Styrelsen angiver en gennemsnitlig reduktion på cirka 22 procent af kvælstoffet i drænvandet og tilbageholdelse af cirka 45 procent fosfor. Tallene er gennemsnit for vandet gennem anlægget og må ikke læses som en tilsvarende reduktion af udledningen fra hele Danmark eller en hel bedrift.
Placeringen er afgørende
Et anlæg skal også passe sammen med andre projekter i området. Styrelsen ændrede i januar sin praksis, så koordinering med større vådområde- og lavbundsprojekter blev lettere.
Et overlappende drænopland behøver ikke i sig selv at være en hindring. De forskellige anlæg kan derimod ikke placeres oven i hinanden på samme areal. Derfor indgår kommunen i koordineringen, og en udtagningskonsulent kan hjælpe med placering og ansøgning.
Det praktiske arbejde slutter altså ikke, når pengene er fundet. Et projekt skal kunne fungere i det konkrete landskab, og sammenhængen med andre arealindsatser skal være på plads.
Ansøgninger er ikke færdige projekter
Den store søgning viser en økonomisk interesse for ordningen. Den dokumenterer endnu ikke, hvor meget kvælstof de kommende anlæg samlet vil fjerne. Det kræver oplysninger om blandt andet de realiserede projekter og deres drænoplande.
Fremrykningen er heller ikke det samme som, at den samlede flerårige bevilling vokser med 36 millioner kroner. Pengene tages fra en allerede planlagt runde. For kommende ansøgere bliver næste spørgsmål derfor, hvordan finansieringen af 2027-runden kommer til at se ud.
For de nuværende ansøgere er ministerens besked, at overansøgningen ikke skal efterlade en udækket finansieringsramme. Det politiske tilsagn er dog ikke i sig selv dokumentation for, at hvert anlæg allerede er godkendt, bygget eller sat i drift.