Elefantgræs rykker fra nicheafgrøde til et muligt strategisk værktøj for planteavlere med vanskelige markstykker. På en bedrift ved Spøttrup er arealet på tre år vokset fra fem til 20 hektar, mens nye kvælstofkrav gør den flerårige afgrøde endnu mere interessant.
Den konkrete udvikling hos planteavler Finn Madsen omtales søndag af Effektivt Landbrug. Bedriften har samlet 165 hektar, og elefantgræsset udgør dermed nu en mærkbar del af markplanen.
Afgrøden blev oprindeligt etableret med miljø og natur som de vigtigste formål. Efter tre år har erfaringerne imidlertid vist, at elefantgræs også kan skabe værdi på arealer, der er besværlige at dyrke rationelt med traditionelle etårige afgrøder.
Flerårig afgrøde med lavt input
Elefantgræs – også kendt som miscanthus – bliver stående i mange år. Ifølge SEGES Innovations vejledning kan en veletableret mark høstes i omkring 20 år. Når afgrøden først dækker jorden, er behovet for gødning og plantebeskyttelse forholdsvis lavt.
Planten flytter desuden en del af kvælstoffet fra bladene tilbage til rødderne, inden bladene falder om efteråret. Målinger omtalt af LandbrugsInfo har vist lavere og mere stabile nitratkoncentrationer under elefantgræs end under vintersæd i de undersøgte forsøg.
Det gør afgrøden relevant i en tid, hvor landmænd forventes at skulle reducere udledningen fra markerne. Elefantgræs kan samtidig rette markens hjørner og kiler ud og give permanente arealer med læ og dækning for vildtet.
Ikke en løsning på alle jorder
Potentialet kommer med klare begrænsninger. Etableringen er dyrere og langsommere end ved almindelige etårige afgrøder, og der går typisk flere år, før marken leverer et fuldt udbytte. Landmanden binder derfor arealet i en lang periode og skal have en stabil afsætning.
Afgrøden er desuden vandkrævende. SEGES peger på veldrænet agerjord som det bedste udgangspunkt, mens meget let sandjord, kolde arealer og vandlidende lavbundsjorder kan give problemer. Elefantgræs bør derfor vælges ud fra den konkrete mark – ikke alene ud fra ønsket om mindre kvælstofudledning.
Nye markeder bliver afgørende
Elefantgræs kan anvendes til blandt andet stråtag, biomasse og på længere sigt bioraffinering. Økonomien afhænger dog af høst, transport og aftaler med en køber. Jo længere der er til aftageren, desto hurtigere kan værdien blive spist op af logistikken.
Erfaringen fra Spøttrup viser alligevel, at afgrøden kan være mere end et miljøtiltag. På de rigtige arealer kan den blive en langsigtet produktionsgren og samtidig mindske behovet for årlige markoperationer. Med den nye kvælstofregulering på vej vil flere planteavlere formentlig begynde at regne på samme mulighed.
Kilder: Effektivt Landbrug, 30. august 2026, samt SEGES Innovations vejledninger og målinger offentliggjort på LandbrugsInfo.