Venstres EU-parlamentariker Asger Christensen ville stemme imod regeringens nye gødskningslov, hvis han sad i Folketinget. Dermed vokser den åbne modstand mod lovforslaget også internt i regeringspartiet.
Det skriver LandbrugsAvisen, som har talt med Asger Christensen om lovforslag L5. Han er selv landmand og har i en årrække været en markant landbrugspolitisk profil for Venstre.
Hans vurdering er usædvanligt kontant: – Det er makværk, siger Asger Christensen til LandbrugsAvisen.
Christensen sidder i Europa-Parlamentet og skal derfor ikke selv stemme om den danske lov. Udmeldingen er alligevel politisk opsigtsvækkende, fordi Venstre er med i den aftalekreds, der står bag lovens overordnede retning.
Ny model for regulering
L5 har den officielle titel lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget. Forslaget skal danne rammen om en ny kvælstofregulering og ændrer den måde, landbrugets udledninger beregnes og reguleres på.
Hidtil har reguleringen i høj grad taget udgangspunkt i, hvor meget gødning landmanden tilfører. Den nye model lægger i stedet større vægt på den beregnede udledning af kvælstof fra markerne. Tanken er, at landmanden får flere muligheder for selv at vælge virkemidler, så længe bedriftens samlede krav bliver opfyldt.
For den enkelte bedrift kan det få betydning for blandt andet afgrødevalg, efterafgrøder, jordbehandling og brugen af andre virkemidler. Samtidig bliver beregningsgrundlaget helt afgørende, fordi forskelle mellem jordtyper, geografi og dyrkningspraksis kan slå direkte igennem i bedriftens handlemuligheder.
Kritik fra egne rækker
Lovforslaget blev fremsat af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Christian Rabjerg Madsen og var til førstebehandling i Folketinget den 13. august. Bag den politiske aftale står regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne sammen med SF, Liberal Alliance, De Konservative og Radikale Venstre.
Modstanden fra Asger Christensen betyder derfor ikke i sig selv, at flertallet bag loven er væk. Den viser til gengæld, at uenigheden om udformningen går på tværs af de traditionelle skel mellem regering og opposition.
Flere Venstre-profiler har offentligt kritiseret dele af den nye regulering. Kritikken samler sig især om konsekvenserne for landmænd i bestemte områder og om, hvor præcist modellen kan ramme den faktiske udledning fra den enkelte mark.
Næste skridt bliver afgørende
Folketingets behandling fortsætter efter førstebehandlingen med udvalgsarbejde, spørgsmål til ministeren og eventuelle ændringsforslag. Her vil det vise sig, om kritikken fører til konkrete justeringer, før loven skal til anden- og tredjebehandling.
For landbruget er det centrale derfor ikke kun, om loven bliver vedtaget, men også hvordan beregningsmodeller, bekendtgørelser og overgangsregler kommer til at se ud i praksis.
Kilder: LandbrugsAvisen og Folketingets officielle materiale om lovforslag L5.