En ny analyse fra SEGES Innovation peger på, at mange planlagte vådområder kan få en væsentligt lavere kvælstofeffekt end hidtil forudsat. Organisationen anbefaler, at de lokale treparter får mulighed for at genbesøge projekterne, når et nyt kortgrundlag er klar.
De vådområder, der er tegnet ind som en central del af den grønne trepart, kan flere steder komme til at levere en mindre reduktion af kvælstofudledningen end forventet.
Det viser en analyse fra SEGES Innovation, som blev offentliggjort torsdag.
Problemet er ifølge analysen, at den oprindelige kortlægning især viste, hvor jorden kunne vådlægges. Den tog ikke tilstrækkeligt hensyn til, hvilke marker der faktisk afvander til vådområderne, eller hvor meget kvælstof der allerede bliver tilbageholdt på vejen mod vandmiljøet.
Standardeffekt kan være for høj
Da de mulige vådområder blev tegnet ind i 2025, blev deres effekt opgjort med en standard på 90 kilo kvælstof for hver hektar, der blev vådlagt.
Den beregning tog ifølge SEGES ikke højde for størrelsen på de omkringliggende markarealer, som leder vand til det enkelte projekt. Netop oplandets størrelse er afgørende, fordi vådområdet kun kan forbedre tilbageholdelsen af kvælstof fra de marker, der faktisk afvander til det.
– Vi har opgjort, at de mulige projekter kan forbedre tilbageholdelsen på omkring 323.000 hektar mark. Til sammenligning er der i alt 810.000 hektar, som er opland til mulige minivådområder, står der i analysen.
Hvis oplandet til et vådområde er lille, kan projektets samlede kvælstofeffekt derfor blive lavere end den standardeffekt, der tidligere blev lagt til grund.
Høj retention på hver fjerde hektar
Analysen peger samtidig på, at retentionen allerede er høj på omkring 25 procent af arealet.
Retention beskriver den del af kvælstoffet, der bliver tilbageholdt eller fjernet, inden det når ud i kystvandet. Hvis en stor del allerede bliver tilbageholdt naturligt, er der mindre ekstra effekt at hente ved at etablere et vådområde.
Det betyder ikke, at vådområderne er uden virkning. SEGES’ pointe er, at effekten skal vurderes konkret ud fra både projektets størrelse, markoplandet og den eksisterende retention.
Andre marker kan blive presset hårdere
Vådområder og andre kollektive virkemidler skal reducere det reguleringstryk, der ellers lægges direkte på den dyrkede jord.
Hvis vådområderne fjerner mindre kvælstof end forventet, skal en større del af reduktionen findes andre steder. Det kan ske gennem andre virkemidler, ændret dyrkning eller ekstensivering af markarealer.
Dermed kan en overvurderet effekt få direkte betydning for landmænd, der har regnet med, at lokale projekter ville mindske behovet for yderligere begrænsninger på deres marker.
Vil lade treparterne tegne om
Et nyt kortgrundlag skal vise markoplandene til de konkrete skitseprojekter. Når det foreligger, bør de lokale treparter ifølge SEGES få mulighed for at gennemgå planerne igen.
Formålet skal være at prioritere vådområder med et tilstrækkeligt stort og relevant opland og dermed størst mulig reel kvælstofeffekt.
Analysen er ikke en endelig opgørelse over effekten af hvert enkelt projekt. SEGES understreger netop, at det nuværende materiale ikke er sikkert nok til at fastslå vådområdernes samlede bidrag.
Konklusionen er derfor, at projekterne bør vurderes på ny, når de nødvendige data foreligger, før de bruges som grundlag for den lokale prioritering og den kommende udledningsbaserede markregulering.
Kilde: SEGES Innovations analyse af vådområdernes effekt.