Fra 1. januar 2027 forventes det, at danske landbrug får nye regler for kvælstof. Landbrugene skal fremover i højere grad reguleres efter, hvor meget kvælstof der beregnes at blive udledt fra markerne.
Som en del af det faglige grundlag har myndighederne bedt forskere udvikle NUAR-beregneren, der estimerer, hvor meget kvælstof der udvaskes fra den enkelte mark. Arbejdet er udført som led i Aarhus Universitets forskningsbaserede myndighedsrådgivning.
Kvælstof er et vigtigt næringsstof for de afgrøder, der vokser på de danske marker, og det har stor betydning for deres vækst og udbytte. Noget kvælstof findes naturligt i jorden, mens landmænd også må tilføre det gennem handelsgødning og husdyrgødning.
Afgrøderne optager imidlertid ikke alt det kvælstof, der er tilgængeligt. En del kan med regnvandet blive udvasket fra rodzonen. Herfra kan kvælstoffet bevæge sig videre gennem blandt andet dræn, vandløb og grundvand og ende i fjorde og kystvande, hvor det bidrager til algevækst, iltsvind og tab af biodiversitet.
Fra 1. januar 2027 forventes kvælstofreguleringen ændret grundlæggende. Fremover indføres udledningskvoter, der sætter en grænse for, hvor meget kvælstof der må nå frem til kystvandet fra bedriftens marker. Samtidig indføres en basisudvaskningsgrænse, som skal begrænse den mængde kvælstof, der udvaskes fra rodzonen på bedriften.
Projektet blev ledet af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet med bidrag fra Københavns Universitet og SEGES Innovation. Forskernes opgave var at udvikle og dokumentere det faglige beregningsgrundlag.
Mere præcision og flere handlemuligheder
Et centralt fagligt værktøj i den nye regulering er NUAR – Ny Udledningsbaseret ArealRegulering. Beregneren estimerer kvælstofudvaskningen fra rodzonen på den enkelte mark, og resultatet indgår i myndighedernes beregning af, hvor meget kvælstof der når frem til kystvandet.
NUAR fastsætter ikke den enkelte bedrifts udledningskvote eller størrelsen på de krav, landbruget skal mødes med. Reduktionsmålene, fordelingen af kravene og den konkrete anvendelse af beregningerne er politiske og administrative beslutninger.
Med beregninger på markniveau kan reguleringen i højere grad tage højde for, at et virkemiddel som eksempelvis en efterafgrøde ikke reducerer udvaskningen lige meget på alle marker. Effekten afhænger blandt andet af jordtype, vejrforhold, afgrødevalg og sædskifte.
– En udledningsbaseret regulering giver god faglig mening, fordi indsatsen for at reducere kvælstofudledningen kan målrettes. Det giver landmanden større fleksibilitet i forhold til, hvordan kravene kan opfyldes. Men det betyder også, at landbrugsbedrifterne vil blive reguleret meget forskelligt, siger Jørgen Eriksen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi.
NUAR-beregneren i praksis
Det er ikke muligt at måle kvælstofudvaskningen fra samtlige marker i Danmark. Derfor estimerer NUAR den årlige udvaskning fra rodzonen på den enkelte mark ud fra blandt andet jordtype, klima og afstrømning, afgrødevalg, kvælstoftilførsel og anvendelsen af forskellige virkemidler.
NUAR bygger oven på modellen NLES5, der er udviklet på baggrund af et omfattende datagrundlag med målinger fra både forsøgsmarker og almindeligt dyrkede marker. Flere kendte virkemidler, herunder efterafgrøder, reduceret kvælstoftilførsel og udtagning af arealer, indgår allerede i NLES5.
Andre virkemidler som mellemafgrøder, tidlig såning af vintersæd og præcisionsjordbrug er tilføjet som selvstændige effekter i NUAR. Resultatet er et forskningsbaseret estimat – ikke en direkte måling – af kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark.
Når myndighederne beregner, hvor meget kvælstof der når frem til kystvandet, kombineres resultatet fra NUAR med oplysninger fra kvælstofretentionskortet. Kortet viser, hvor stor en del af det udvaskede kvælstof der ifølge modellerne bliver tilbageholdt eller omsat på vejen fra marken til kysten.
Sædskiftet får betydning
De afgrøder, der dyrkes på en mark, og den rækkefølge, de dyrkes i, har betydning for kvælstofudvaskningen. Derfor indgår sædskiftet som en central del af beregningen.
Landmanden kan bruge afgrødevalg og sædskifte til at påvirke bedriftens beregnede udvaskning. Den indsats, der skal til for at overholde udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen, kan variere betydeligt mellem bedrifter og områder.
For nogle grøntsagsafgrøder er kvælstofudvaskningen grundlæggende høj, blandt andet fordi de har et lille rodnet og tilføres relativt meget kvælstof. Hvis man politisk ønsker særlige hensyn til grøntsagsproduktionen, skal det ifølge forskerne håndteres i selve reguleringen.
Et beregningsgrundlag i udvikling
NUAR bygger på dokumenteret viden og eksisterende modeller, men anvendelsen i en regulering på markniveau er ny. Beregneren skal derfor kunne justeres, når der kommer ny forskning, bedre data, nye afgrøder eller nye virkemidler.
Der er fortsat faglige spørgsmål og behov for mere viden og bedre data. Ikke alle afgrøder, dyrkningsformer og virkemidler kan beskrives med samme sikkerhed. Der er blandt andet forsøg i gang med grøntsager og kartofler, som kan indgå i fremtidige opdateringer.
Fakta om NUAR
- NUAR står for Ny Udledningsbaseret ArealRegulering.
- Projektet blev bestilt af den daværende Landbrugsstyrelse i 2022.
- Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet var projektleder.
- Københavns Universitet deltog som partner, og SEGES Innovation bidrog som underleverandør.
- Beregneren fastsætter ikke miljømål, udledningsgrænser eller den politiske fordeling af kravene.
- Den udledningsbaserede markregulering skal efter planen træde i kraft 1. januar 2027.
Artiklen bygger på en officiel pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Technical Sciences.