På få dage har landbrugets repræsentanter sat deres deltagelse på pause i mindst ti af landets 23 lokale grønne treparter. Foreningerne bakker fortsat op om den oprindelige aftale, men mener, at nye statslige krav har ændret forudsætningerne undervejs.
Utilfredsheden med regeringens nye kvælstofregulering har nu udviklet sig til et åbent oprør i de lokale grønne treparter.
Ifølge LandbrugsAvisen har landbrugets repræsentanter senest sat arbejdet på pause i yderligere fem lokale treparter. Dermed er landbrugets deltagelse nu sat i bero i mindst ti af landets i alt 23 lokale treparter.
Det betyder ikke nødvendigvis, at treparterne formelt er nedlagt eller helt har indstillet arbejdet. Det er landbrugets udpegede repræsentanter, der midlertidigt træder tilbage fra arbejdet, mens kommuner, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen fortsat er en del af organisationen.
Alligevel er signalet alvorligt. De lokale treparter er afhængige af landmændenes frivillige deltagelse, hvis de mange planlagte projekter skal gennemføres i praksis.
Begyndte ved Nissum Fjord
Det var Holstebro Struer Landboforening, der 21. august som den første meddelte, at landbrugets deltagelse i trepartsarbejdet omkring Nissum Fjord blev sat på pause.
Foreningen fremhæver, at landbruget har bidraget til en omlægningsplan, der ifølge foreningens egne beregninger når 152 procent af det oprindelige mål. Siden er kvælstofberegningerne blevet ændret, en ny reguleringsmodel er kommet til, sprøjtefrie zoner er blevet varslet, og spørgsmålet om kompensation er ifølge foreningen fortsat ikke tilstrækkeligt afklaret.
– Vores medlemmer har stillet deres jord, tid og tillid til rådighed. Men man kan ikke bede landmændene om at forpligte sig og derefter ændre de vilkår, de forpligter sig på. Det er ikke en fair måde at behandle mennesker på, siger Anders Nørgaard, formand for Holstebro Struer Landboforening.
Foreningen understreger, at den ikke har forladt den oprindelige trepartsaftale. Deltagelsen skal genoptages, når rammerne og spillereglerne igen ligger fast.
Tre nordjyske treparter fulgte efter
Kort efter meddelte landboforeningerne Agillix og Fjordland, at deres repræsentanter ønskede at indstille arbejdet i treparterne for Nordlige Kattegat og Skagerrak, Limfjorden og Mariagerfjord.
Her er det blandt andet de kommende krav til kvælstofudledning, pesticider og andre reguleringstiltag, som skaber usikkerhed.
– Vores ønske om en pause skal ikke forstås som en afstandtagen fra trepartsaftalen. Tværtimod ønsker vi at sikre, at det videre arbejde sker på et oplyst grundlag, hvor lodsejere, kommuner og øvrige aktører har fuld klarhed over de reguleringsmæssige forudsætninger og de økonomiske konsekvenser, siger Carl Chr. Pedersen, formand for Agillix.
Foreningerne frygter, at lodsejernes vilje til at indgå frivillige aftaler forsvinder, hvis de ikke kan gennemskue, hvilke dyrkningsmuligheder de har tilbage på resten af bedriften.
Ringkøbing Fjord satte også arbejdet på pause
Ved Ringkøbing Fjord har landbrugets repræsentanter Leif H. Nørgaard og Jacob Spangsberg ligeledes sat deres deltagelse i bero.
De fremhæver, at landmænd gennem flere år har bidraget til Kystvandrådets arbejde og efterfølgende til ambitiøse lokale omlægningsplaner. Men den kommende udledningsbaserede regulering og usikkerheden om et nationalt sprøjteforbud har ifølge de to repræsentanter ændret grundlaget.
– Vi kan tegne nok så mange projekter ind på et kort. Men hvis de statslige krav betyder, at vi får brug for jorden på vores egne bedrifter, bliver projekterne aldrig til virkelighed, siger Jacob Spangsberg, formand for Vestjysk Landboforening.
Det er dermed ikke de øvrige lokale parter, kritikken er rettet imod. Konflikten handler om de nationale politiske rammer.
Ny lov skal ændre hele reguleringen
Baggrunden for konflikten er blandt andet lovforslag L 5 om en ny gødskningslov. Lovforslaget blev fremsat 25. juni og førstebehandlet 13. august. Det står efter den nuværende tidsplan til andenbehandling 1. september og tredje behandling 3. september.
Fra 2027 skal den nuværende regulering af landmændenes gødningsanvendelse erstattes af en udledningsbaseret model. Det betyder, at reguleringen i højere grad skal tage udgangspunkt i, hvor meget kvælstof der beregnes at nå ud til vandmiljøet.
Regeringen og aftalepartierne forventer, at modellen kan levere omkring to tredjedele af den resterende nødvendige kvælstofreduktion. Der er samtidig afsat 1,23 milliarder kroner til kompensation i 2027.
– Den nye reguleringsmodel markerer et vendepunkt. Vi løser et problem, som er blevet skabt gennem årtiers politisk svigt, hvor for meget kvælstof på landbrugets marker har ført til iltsvind og ødelagt levesteder for fisk, muslinger og planter, har minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen sagt om aftalen.
Dermed står parterne fortsat langt fra hinanden. Regeringen ser reguleringen som nødvendig for vandmiljøet, mens landboforeningerne mener, at det faglige og økonomiske grundlag endnu er for usikkert til, at landmænd kan træffe irreversible beslutninger om deres jord.
Mere end 5.600 projekter er på tegnebrættet
Pausen kan få betydning for gennemførelsen af en af de største arealomlægninger i nyere dansk historie.
Ifølge KL indeholder de 23 lokale omlægningsplaner mere end 5.600 potentielle projekter. Omkring 1.200 projekter var i juni enten sat i gang eller allerede etableret.
Planerne bygger i vid udstrækning på frivillige aftaler med lodsejere om blandt andet vådområder, lavbundsjorder, skovrejsning og anden naturgenopretning.
Derfor er spørgsmålet ikke kun, om de lokale treparter kan fortsætte deres møder uden landbrugets repræsentanter. Det afgørende bliver, om landmændene fortsat vil stille jord til rådighed, hvis de ikke kender konsekvenserne af den kommende regulering.
Landbrug & Fødevarer har bakket op om de lokale repræsentanters ret til både at fortsætte og sætte arbejdet på pause. Organisationen fastholder samtidig, at landbruget fortsat støtter målet om et bedre vandmiljø og den oprindelige grønne trepartsaftale.