Danske mælkeproducenter bør skrue ned for majs, kraftfoder og importeret soja og i stedet udnytte koens evne til at omsætte kløvergræs, mener agronom Martin Beck. Han erkender samtidig, at omstillingen ikke kan gennemføres fra den ene dag til den anden.
Importeret soja er blevet en fast bestanddel af fodringen i mange malkekvægsbesætninger, hvor det proteinrige fodermiddel bidrager til at holde mælkeydelsen oppe.
Men ifølge agronom og rådgiver i jordfrugtbarhed Martin Beck bør landbruget udfordre forestillingen om, at køerne nødvendigvis skal have importeret soja for at levere et tilfredsstillende resultat.
– Hvis vi udnytter drøvtyggerfunktionen optimalt og fodrer en ko rigtigt, skal vi ikke putte en hel masse ekstra protein i den. Hvis vi skærer ned på majsfodringen og laver kløvergræsensilage med en god kløverandel, har vi faktisk protein nok dér, siger Martin Beck i podcasten Økologi i fokus.
Hans konklusion er kontant:
– Med hensyn til køerne vil jeg sige, at det er helt tosset at begynde at putte importeret soja i dem.
Vil have mindre kraftfoder
Martin Beck mener, at en stor mængde kraftfoder risikerer at modarbejde koens naturlige funktion som drøvtygger. I stedet bør fodringen i højere grad være baseret på afgræsning om sommeren og kløvergræs om vinteren.
Det vil efter hans vurdering føre til en lavere mælkeydelse per ko, men til gengæld give en bedre udnyttelse af de ressourcer, der kan produceres på bedriften.
– Koen er bygget til at afgræsse. Den skal ud og optage så meget af sit foder som muligt ved afgræsning. Om vinteren skal den egentlig bare have kløvergræs og ikke så meget andet, siger han.
I det system kan den årlige ydelse ifølge Martin Beck ligge på omkring 6.000 til 8.000 liter mælk per ko. Det er væsentligt mindre end hos de højestydende køer, men han mener, at resultatet skal vurderes ud fra den samlede ressourceudnyttelse og ikke alene ud fra antallet af liter i tanken.
Omstillingen kræver andre køer
Martin Beck understreger samtidig, at kraftfoderet ikke uden videre kan fjernes fra de køer, som gennem avl og fodring er udviklet til meget høje ydelser.
En mere græsbaseret produktion kan derfor også kræve en anden avlsretning eller brug af racekrydsning. Der kan desuden fortsat være behov for eksempelvis korn i begyndelsen af laktationen.
– Vi er kommet lidt langt ud ad tangenten med hensyn til de køer, vi har. Vi kan ikke bare tage kraftfoderet fra dem, så det kan godt være, at vi race- og avlsmæssigt skal i en anden retning, siger han.
Dermed handler hans forslag ikke blot om at udskifte soja med kløvergræs i den eksisterende foderplan. Det er et bud på en grundlæggende anderledes mælkeproduktion, hvor koens ydelsesniveau, afgræsningen og bedriftens eget fodergrundlag skal hænge tættere sammen.
Forskning peger på overforsyning med protein
Martin Becks kategoriske afvisning af soja kan ikke uden videre overføres til alle besætninger. Proteinbehovet afhænger blandt andet af køernes ydelse, laktationsstadie og kvaliteten af bedriftens grovfoder.
Et fodringsforsøg gennemført af SEGES Innovation og Aarhus Universitet viste, at mange danske malkekøer formentlig bliver overforsynet med protein. Forsøget viste dog også, at tidspunktet for proteintildelingen har betydning: Ekstra protein før kælvning gav i forsøget en højere ydelse i begyndelsen af laktationen. Resultaterne understøtter derfor et fokus på mere præcis proteinfodring, men dokumenterer ikke, at alle malkekøer kan undvære soja eller andre proteinfodermidler. Læs resultaterne hos LandbrugsInfo.