I denne artikel3 afsnit
De ældste i en ny dansk kostanalyse spiser typisk fire æg om ugen. Børnene spiser omkring to og et halvt, og en større del gemmer sig som ingrediens i andre retter.
Et kogt æg til frokost og æg i en pandekage tæller begge med i danskernes kost. Men de to måder at spise æg på fordeler sig forskelligt mellem generationerne.
Det viser en ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet, offentliggjort 12. november.
Danskerne spiser typisk 3,5 æg om ugen. Blandt børn fra fire til 14 år er tallet 2,5, mens de 51-80-årige ligger på fire.
Børnenes æg er ofte en ingrediens
Lidt over halvdelen af børnenes æggeindtag kommer fra fødevarer og retter, hvor æg er en ingrediens. Hos voksne fylder æg som selvstændig fødevare mere.
»Æg spises mest til frokost og aftensmad,« skriver DTU Fødevareinstituttet i sin gennemgang.
Mellemmåltider står samtidig for en fjerdedel af børnenes samlede æggeindtag. Dermed er æggenes rolle bredere end æggebægeret ved morgenbordet.
For ægproducenter og virksomheder, som udvikler madvarer, peger resultaterne på forskellige anvendelser og målgrupper. Et fokus alene på hele æg kan overse en væsentlig del af børnenes forbrug.
Bygger på næsten 3.800 kostregistreringer
Bag analysen ligger Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kost og Fysiske Aktivitet, DANSDA 2021-2024. I rapportens metodeafsnit fremgår det, at 3.824 deltagere havde gyldige kostdata.
Deltagerne var mellem fire og 80 år. De blev udtrukket fra CPR-registeret, og data blev indsamlet fra september 2021 til juni 2024. Plejehjemsbeboere indgik ikke.
Svarprocenten var 26,3. Deltagelsen varierede blandt andet med alder, uddannelse, indkomst og geografi. Danmarks Statistik udarbejdede derfor vægte, som skulle mindske skævhederne og få resultaterne til bedre at afspejle befolkningen.
Det er med andre ord en undersøgelse af registrerede kostvaner, ikke en optælling af alle æg, der er solgt i danske butikker i år.
Alder er ikke en forklaring i sig selv
Forskellen mellem aldersgrupperne viser, hvem der spiste mest i undersøgelsen. Den dokumenterer ikke, at den samme person automatisk begynder at spise flere æg, efterhånden som vedkommende bliver ældre.
På samme måde kan tallene ikke alene bruges som en prognose for næste års æggesalg. Nye spisevaner, priser og madtilbud kan ændre efterspørgslen.
Projektet er gennemført med støtte fra Danske Æg. DTU oplyser, at analyser og konklusioner er udarbejdet uafhængigt af støttegiveren.
For branchen giver undersøgelsen først og fremmest et mere detaljeret billede af forbrugerne. Æg er både en vare, der vælges direkte, og en ingrediens, som følger med andre retter. Den forskel er værd at have med, når der udvikles produkter til forskellige aldersgrupper.

























