Årets majshøst ser mængdemæssigt god ud, men de første analyser matcher ikke kvaliteten fra 2025. Det gør foderets indhold vigtigt, når vinterens ration skal lægges.
Der kan være godt fyldt op i majssiloen, uden at køerne får samme foder som sidste vinter.
SAGROs planterådgiver Erik Helbo Bjergmark vurderer, at majshøsten i 2026 ligger over gennemsnittet målt på mængden. Kvaliteten ser foreløbig ud til at ligge under sidste års niveau.
Det er dog et stærkt år, der sammenlignes med.
»2025 var et fantastisk år, og det er altid svært at komme tilbage efter sådan et,« siger han i SAGROs gennemgang af majshøsten.
Da vurderingen blev offentliggjort 3. november, var omkring ti procent af analyserne kommet ind. Billedet er derfor foreløbigt og kan ikke bruges som facit for alle årets siloer.
Regnen har delt markerne
Erik Helbo Bjergmark peger især på vandforsyningen som forklaring på forskellene.
Nogle områder har fået passende nedbør, og vanding har flere steder løftet udbyttet. Andre marker har været ramt af tørke. Selv over korte afstande kan forskelle i regnen have sat spor i både mængde og kvalitet.
Allerede under høstforberedelserne advarede Velas om årets tørre forhold. I en faglig meddelelse fra 31. august fremhævede rådgivningsvirksomheden, at tørstofindholdet kunne ændre sig hurtigt, især i tidlige sorter.
Anbefalingen var derfor at følge målinger fra markerne frem for alene at vælge høstdato efter kalenderen. Det understreger, hvorfor to majsmarker fra samme år ikke nødvendigvis giver ens foder.
Køerne skal kunne udnytte indholdet
En stor høst fortæller, hvor meget der er at fodre med. Foderanalysen hjælper med at vise, hvad køerne kan få ud af det.
Majsens stivelse bidrager væsentligt til energiforsyningen. Samtidig har fordøjeligheden af plantefibrene betydning for foderoptagelsen og mælkeproduktionen.
»Kvaliteten har betydning for køernes foderoptagelse og mælkeydelse,« skriver SEGES i sin faglige gennemgang af fiberfordøjelighed i majs.
Gennemgangen bygger på tidligere fodringsforsøg og litteraturstudier. Den forklarer, hvorfor både energiværdi og fibrenes fordøjelighed indgår i vurderingen af majssorternes økonomiske værdi.
Den dokumenterer ikke et bestemt fald i mælkeydelsen med årets høst. Men den viser, hvorfor forskelle i kvalitet er relevante, selv når der er rigeligt foder på lager.
Ny majs opfører sig ikke altid som gammel
Også tiden i siloen spiller ind.
En faglig gennemgang fra HIR Skåne på Lantbrukets Kunskapsbank beskriver, at stivelsen i majsensilage generelt bliver lettere fordøjelig efter flere måneders lagring end i nyhøstet ensilage.
Dermed kan et skift fra sidste års majs til den nye høst også ændre, hvordan foderet udnyttes.
Majs har desuden et relativt lavt proteinindhold og skal passe sammen med rationens øvrige fodermidler. Proteinrigt kløvergræs kan eksempelvis bidrage til balancen mellem energi og protein.
Vinterens ration begynder med egne analyser
For den enkelte bedrift er næste skridt derfor at sammenholde beholdningen med kvaliteten i netop dens siloer.
En vejledning fra HIR Skåne om opgørelse af grovfoder fremhæver efteråret som et centralt tidspunkt for at samle høstens mængder og analyseværdier og planlægge vinterens fodring.
Det er her, en god høst skal omsættes til en ration, der passer til dyrene. Siloens størrelse er vigtig, men den kan ikke alene afgøre, hvor meget energi, protein og fordøjeligt foder der ender ved foderbordet.