En mangantester til cirka 30.000 kroner har været en god investering for økologisk planteavler Niels Tvedegaard. Målingerne hjælper ham med at opdage mangel, før den bliver synlig i marken.
Tidligere greb Niels Tvedegaard først ind, når afgrøderne viste tegn på manganmangel. Nu undersøger han bladene og kan reagere tidligere.
Han driver Harridslevgård nord for Randers med 600 hektar korn, hestebønner og frøgræs. Ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug har hans mangantester allerede tjent købsprisen hjem i første sæson.
Et oplæg satte gang i indkøbet
Beslutningen kom efter et besøg i erfagruppen af Sidsel Birkelund Schmidt, specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
»Resultatet viste et større potentielt udbyttetab, end vi havde regnet med,« fortæller Niels Tvedegaard til Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
I år høstede han 6,6 ton vårbyg pr. hektar mod tidligere års gennemsnit på fem ton. Han kan ikke skille effekten af mangan fra årets øvrige vækstbetingelser, men har set forskel mellem behandlede og ubehandlede områder.
Dermed er tilbagebetalingen hans erfaring fra egen bedrift. Høstforskellen dokumenterer ikke i sig selv, hvor stort et merudbytte mangantilførslen har givet.
Manglen kan gemme sig i grønne blade
Manganmangel kan påvirke afgrøden, længe før landmanden opdager de karakteristiske lyse pletter.
En mangantester undersøger bladenes fluorescens og giver et mål for fotosyntesens effektivitet. Det kan bruges til at vurdere plantens manganforsyning, forklarer Innovationscenter for Økologisk Landbrug i sin faglige vejledning.
Problemet handler blandt andet om, hvor tilgængeligt manganet er. Højt reaktionstal samt løs og luftig jord kan gøre det vanskeligere for planterne at få adgang til næringsstoffet.
Byg og havre er særligt følsomme. Når manglen bliver synlig, kan bladene blive blege og senere få brune pletter. Svækket vækst giver samtidig ukrudtet bedre mulighed for at konkurrere med afgrøden.
Nye blade kræver ny opmærksomhed
En behandling er heller ikke nødvendigvis nok gennem hele vækstsæsonen.
»Mangan ikke transporteres fra ældre til yngre blade,« skriver SEGES Innovation som forklaring på, at symptomerne generelt optræder på nye blade i vejledningen om manganmangel i vårbyg.
Derfor er det relevant at følge planterne, efterhånden som de udvikler sig. SEGES fremhæver både mangantestere og planteanalyser som muligheder for at undersøge en mistanke.
Man behøver heller ikke nødvendigvis købe eget udstyr. Rådgivningsvirksomheder råder over testere, som kan bruges til at få undersøgt afgrøderne.
Efterafgrøder kan også hjælpe
Forebyggelsen begynder allerede i sædskiftet.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har undersøgt, om efterafgrøder kan forbedre manganforsyningen til efterfølgende vårbyg. I to forsøg på jorde med manganproblemer var rødkløver, cikorie og vintervikke bedst til at begrænse manglen. Merudbytterne lå på 12 til 21 procent, fremgår det af centrets gennemgang af forsøgsresultaterne.
Efterafgrøderne optager mangan og kan bidrage til, at det bliver tilgængeligt for den næste afgrøde, når plantematerialet omsættes.
På stærkt udsatte jorde kan der fortsat være behov for bladgødskning. Men forsøgene peger på, at både valget af efterafgrøde og tidspunktet for at opdage manglen kan få betydning for, hvor meget korn der ender i vognen.