At skyde ulve kan gøre husdyrene mere udsatte, advarer biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse. Han frygter, at jagt splitter etablerede ulvefamilier. Forskningen viser dog også eksempler på, at målrettet regulering kan mindske angreb.
Et skud kan fjerne en ulv. Men det er ikke nødvendigvis det samme som at fjerne risikoen for næste angreb på husdyrene.
Det er advarslen fra Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse, som kritiserer udsigten til dansk ulvejagt.
»Hvis man ukritisk skyder ulve, risikerer man at fjerne de voksne, erfarne dyr,« forklarer han i en artikel fra organisationen.
Hans bekymring er, at indgrebet kan opløse de familier og revirer, der holder ulvenes færden i faste rammer.
Et tomt revir bliver ikke nødvendigvis tomt
Carlsen peger på forskellen mellem etablerede ulve og unge dyr på vandring. Hans vurdering er, at strejfende ulve uden lokalkendskab lettere kan ende ved ubeskyttede husdyr.
Hvis et etableret par bliver splittet, kan man derfor skabe den situation, man ville undgå.
»Dermed kan der komme flere strejfende ulve,« forklarer han.
Heller ikke fjernelse af et helt kobbel er efter hans opfattelse en varig løsning. Andre ulve kan overtage det ledige område.
Dyrenes Beskyttelse ønsker i stedet større vægt på forebyggelse, blandt andet ulvesikrede hegn og vogterhunde. Organisationens argument er, at husdyrene skal beskyttes, også når nye ulve kommer til.
Ministeren ser jagt som et redskab
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen vurderer anderledes, hvad der skal til for at håndtere den voksende bestand.
Da SGAV i september offentliggjorde nye bestandstal, henviste ministeren både til flere ulve, angreb på husdyr og møder mellem mennesker og ulve. Han fremhævede forberedelserne til at kunne indføre jagt.
»Det er et vigtigt redskab til at sikre sameksistens,« sagde han i myndighedernes meddelelse.
Arbejdet omfatter en referenceværdi for, hvor stor bestanden skal være for at være stabil og levedygtig på længere sigt. Den ventes at foreligge i 2027.
SGAV understreger, at bestanden ikke alene skal overstige denne værdi. Også blandt andet udbredelse, levesteder og fremtidsudsigter indgår i vurderingen af, om en bestandsregulering kan gennemføres.
Fransk forskning fandt færre angreb
Carlsens advarsel er en vurdering af en mulig risiko. Den internationale forskning giver ikke grundlag for generelt at konkludere, at nedskydning altid gør problemerne større.
Et fransk studie offentliggjort i 2025 undersøgte husdyrangreb omkring lovlige nedskydninger af ulve i Alperne fra 2011 til 2020.
Forskerne sammenlignede udviklingen før og efter indgrebene med kontrolsituationer uden nedskydning. Det hyppigste resultat efter fjernelsen af én ulv var en moderat nedgang i angrebene. Effekten var især lokal og varierede med blandt andet sted og tidspunkt.
Et amerikansk studie fra 2015 fandt ligeledes, at målrettet fjernelse af ulve efter husdyrangreb kunne mindske risikoen for gentagelser. Ved delvis fjernelse af et kobbel var effekten størst, når indgrebet skete hurtigt efter angrebet.
Undersøgelserne handler om konkrete indgreb i områder med husdyrangreb. De er ikke en direkte afprøvning af en kommende dansk jagtordning.
Det afgørende er, hvilke ulve der fjernes
For husdyrholderen er målet færre dræbte og skadede dyr. Derfor er forskellen mellem generel jagt og målrettet regulering væsentlig.
Carlsen advarer mod at bryde velfungerende ulvefamilier op. De nævnte undersøgelser viser samtidig, at indgreb mod ulve i områder med gentagne angreb kan have en beskyttende effekt.
Det centrale spørgsmål bliver derfor, hvilke dyr der fjernes, hvor hurtigt der handles, og hvordan husdyrene beskyttes bagefter.