2026 bliver sidste år med udsætning af fasaner på Tjele Gods. Fremover skal naturlige bestande fylde mere i jagten. Beslutningen kommer midt i en debat om dyrevelfærd og jagtens betydning for naturen.
Når jægerne fremover mødes på Tjele Gods, bliver det med et andet udgangspunkt end hidtil. Det økologiske gods ved Viborg stopper med at sætte opdrættede fasaner ud til jagt.
»2026 bliver sidste år, vi udsætter fasaner til jagt i Horstmann Jagtklub og på Tjele Gods’ arealer,« skriver Horstmann Jagtklub i sit opslag på Facebook.
Beslutningen blev truffet allerede i foråret efter flere års overvejelser. Klubben beskriver den som næste skridt i en udvikling, hvor vildtpleje og naturlige bestande skal spille en større rolle.
Jægerne vil kunne mærke ændringen
Godsets professionelle jagtvæsen har siden 2015 arbejdet med at forbedre terrænet, fødegrundlaget og vildtets muligheder for at finde skjul og yngle. Den indsats skal fortsætte og styrkes.
Klubben lægger samtidig åbent frem, at omlægningen vil kunne mærkes på jagtoplevelserne de kommende år. Naturlige bestande tager tid at opbygge, og resultaterne af naturplejen kommer gradvist.
Jagttilbuddet skal derfor også udvikles med nye koncepter, blandt andet simulerede jagtoplevelser. Udmeldingen er således et farvel til udsætningerne, mens jagten og arbejdet med terrænet fortsætter.
En omstridt praksis
Beslutningen falder midt i en bredere diskussion om opdræt af fugle til jagt.
I september krævede Det Dyreetiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse et stop for opdræt og udsætning af fasaner til jagtformål.
Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, har rost Tjele Gods’ beslutning over for TV Midtvest. Hans kritik handler blandt andet om, at opdrættede fugle udsættes i omgivelser, hvor de mangler kendskab til skjul og sovepladser og er udsat for trafik og rovdyr. Det fremgår af Økologisk Nus omtale af sagen.
Skovejere fremhæver naturplejen
Dansk Skovforening har fremført et andet perspektiv: Fasanjagten giver lodsejere en grund til at investere i levende hegn, vildtafgrøder og andre levesteder, som også gavner dyr, der ikke jages.
»Undersøgelsen viser, at fasanjagten bidrager til at bevare, udvikle og integrere ny natur i landbrugslandet,« siger direktør Anders Frandsen i foreningens gennemgang af en britisk forskningsrapport.
Argumentet er, at jagten kan være med til at finansiere naturindsatsen. Foreningen understreger selv, at de positive virkninger kommer fra forvaltningen af levestederne, snarere end fra fasanerne i sig selv.
Forskere: Tiltagene hjælper især almindelige arter
En dansk undersøgelse giver et mere detaljeret billede af naturgevinsterne.
DCE ved Aarhus Universitet undersøgte i 2025 biotopplaner, som er knyttet til udsætning af fuglevildt. Forskerne fandt blandt andet positive virkninger af permanente naturtiltag på fuglenes artsdiversitet samt på antallet af harer og rådyr.
Men indsatserne gavner overvejende almindelige arter. Skal de hjælpe mere på biodiversitetskrisen, anbefaler forskerne større fokus på eksisterende natur og levesteder for truede arter. Det fremgår af rapporten Biotopplanernes effekt på biodiversiteten.
På Tjele Gods er planen at fortsætte naturplejen, selv om udsætningerne ophører. Dermed bliver de kommende jagtsæsoner også en konkret afprøvning af, hvordan godsets jagttilbud kan udvikles med større vægt på de bestande, terrænet selv kan understøtte.