Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe har taget slagtningen hjem på gården og satset på store økologiske kyllinger. Nu fortæller de, at efterspørgslen overstiger produktionen. Undervejs lærte en grossistkonkurs dem at sprede salget.

På Skyttegaarden ved Haderslev får kyllingerne tid til at vokse. Først fra en alder på 70 dage begynder slagtningen, og de store fugle har fundet et publikum blandt både private og professionelle køkkener.

Landmændene bag, Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe, fortæller til Økologisk Nu, at de kunne sælge flere kyllinger, end de kan producere. Det giver også mulighed for at holde fast i prisen.

»Så hvis du ikke vil købe dem, så vil naboen,« siger Andreas Barsøe, økologisk landmand og medejer af Dalsgaard & Barsøe Agro I/S, til Økologisk Nu.

Tog selv hånd om slagtningen

Eget slagteri er en central del af forretningsmodellen. De to landmænd har samlet ansvaret for opdræt og slagtning på gården og fået større indflydelse på det produkt, der ender hos kunden.

Allerede i januar 2024 fremhævede Jyske Bank deres model i forbindelse med Fremtidens Landmand. Banken beskrev, hvordan eget slagtehus gav dem mulighed for selv at vælge kyllingernes race og størrelse og komme tættere på aftagerne.

Samtidig skulle færre led dele fortjenesten. Landmændenes opgave sluttede dermed ikke længere ved leveringen af levende dyr. De fik også ansvaret for at få kødet videre til markedet.

En konkurs ændrede salget

Den frihed kom med en risiko.

Gårdslagteriet åbnede i november 2023. I marts året efter gik grossisten, som aftog hovedparten af produktionen, konkurs. Tilbage stod producenterne med manglende betalinger og kyllinger, som snart skulle slagtes.

De fik opbygget en bredere kundekreds og vil i dag undgå at være afhængige af én aftager. Håndskæringen giver desuden mulighed for at tilpasse udskæringerne til køkkenernes ønsker, fremgår det af Økologisk Nus reportage.

En af salgskanalerne er webshoppen Gaardmester. Her omfatter sortimentet fra Dalsgaard & Barsøe både hele kyllinger, bryst, lår, vinger, skrog og indmad.

Gaardmester beskriver, hvordan produkterne fryses efter slagtning, så salget kan fordeles over længere tid. Sortimentet giver samtidig mulighed for at afsætte flere dele af dyret til forskellige kunder.

Dyrevelfærden skal kunne dokumenteres

På gården har kyllingerne udearealer med blandt andet popler og frugttræer. Slagteriet ligger samme sted som opdrættet, så fuglene undgår transport til et fjernt slagteri, fremgår det af Gaardmesters beskrivelse af produktionen.

Nu deltager Nikolaj Dalsgaard også i forskningsprojektet Well-B, som skal udvikle metoder til at måle positive oplevelser hos økologiske slagtekyllinger.

»Vi vil gerne være med til at sikre, at man definerer dyrevelfærd ud fra noget positivt, men hvad er det?« siger han til Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Projektet ledes af Aarhus Universitet og løber frem mod 2029. Forskerne skal undersøge, hvordan dyrevelfærd kan indgå i vurderinger af produktionens samlede bæredygtighed.

For bedriften, som producerer omkring 55.000 slagtekyllinger årligt, bliver næste skridt dermed også at bidrage til mere præcis viden om dyrenes liv. Ambitionen er at kunne dokumentere mere end fraværet af sygdom og skader.