Kan satellitdata gøre gødskningen mere præcis, og kan mellemafgrøder sænke behovet for kvælstof? Ved Randers afprøver landmand Knud Bay Smidt løsningerne i egne marker.
Den billigste gødning er den, man kan undvære uden at miste udbytte.
Men hvor ligger grænsen på den enkelte mark? Det vil landmand Knud Bay Smidt ved Randers blive klogere på gennem en række afprøvninger, der spænder fra satellitdata til mellemafgrøder og mindre jordbearbejdning.
Han deltager i projektet Landmandsdrevet Innovation, hvor landmænd tester idéer i deres egen produktion med støtte fra rådgivere og fagfolk.
»Landbruget er i forandring, og projektet giver os mulighed for at afprøve nye idéer direkte i markdriften,« fortæller Knud Bay Smidt i et opslag fra Landmandsdrevet Innovation.
Et af spørgsmålene er, om satellitdata kan bruges til at tildele kvælstof mere præcist til den efterfølgende afgrøde. Et andet er, hvor meget gødning en mellemafgrøde reelt kan erstatte.
På bedriften er der etableret en mellemafgrøde efter raps, og den efterfølgende hvede er sået direkte i plantedækket. Tanken er, at mellemafgrøden skal bidrage med næringsstoffer til hveden.
I FRDK’s præsentation af afprøvningen nævnes en mulig besparelse på 20 til 30 kilo kvælstof pr. hektar. Det er potentialet, som undersøges, og ikke et offentliggjort forsøgsresultat.
For landmanden er det afgørende spørgsmål derfor, om mindre tilførsel også giver et tilfredsstillende høstresultat. En lavere gødningsregning skal ses sammen med afgrødens udbytte og omkostningerne ved at etablere mellemafgrøden.
Knud Bay Smidt er også bestyrelsesmedlem i FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark. Den 20. oktober var han vært for en markdag arrangeret sammen med FRDK og DLF, hvor netop lavere forbrug af gødning og planteværn var på programmet.
»Der er et stort behov for at finde nye metoder og værktøjer, og vi er allerede godt på vej i FRDK,« siger han i omtalen af markdagen.
Satellitterne har allerede et fagligt fundament at bygge videre på. SEGES Innovation har udviklet en model, som bruger satellitmålinger til at beregne kvælstofoptagelsen i efterafgrøder.
Modellen bygger på satellitdata og 395 observationer med planteklip fra perioden 2019 til 2024. Planteprøverne bruges til at forbinde satellitternes registrering af plantedækket med det faktiske indhold af kvælstof, fremgår det af SEGES’ beskrivelse af arbejdet.
Det giver mulighed for at sætte tal på efterafgrødens optagelse. Hvor meget den efterfølgende afgrøde kan få glæde af, er imidlertid et yderligere spørgsmål.
SEGES beskriver i sin faglige gennemgang af efterafgrøder, at en del af det optagne kvælstof bliver tilgængeligt for efterfølgende afgrøder. På sandjord kommer størstedelen af eftervirkningen allerede det første år, mens en større del på lerjord fordeler sig over de følgende år.
Hos Knud Bay Smidt omfatter afprøvningerne også reduceret jordbearbejdning i vårbyg og spørgsmålet om, hvorvidt bekæmpelse af bladrandbiller i hestebønner betaler sig.
Der er endnu ikke offentliggjort udbyttetal eller en samlet økonomisk opgørelse for hans afprøvninger i de gennemgåede kilder. Arbejdet skal netop give svar på, hvilke indsatser marken har brug for, og hvilke landmanden kan spare væk.