Vestnilfeber breder sig i Europa. Antistoffer hos fire danske heste har allerede vist tegn på tidligere smitte, og myndighederne følger nu udviklingen hos både dyr og mennesker.

En myggeoverført virus får stadig bedre fodfæste i Europa. Og danske heste har allerede givet forskerne et signal om, at smitten sandsynligvis har været her.

Statens Serum Institut oplyser i en ny status fra 29. oktober, at vestnilfeber i år har bredt sig til nye områder længere mod nord.

Frem til 21. oktober er der registreret 1.965 lokalt erhvervede tilfælde hos mennesker i 20 europæiske lande. Danmark har fortsat ingen påviste tilfælde af lokal smitte hos mennesker.

»Det betyder ikke, at vi forventer et udbrud i Danmark nu, men det er en udvikling, som vi følger,« siger Lasse Vestergaard, overlæge ved SSI.

Fire heste havde antistoffer

Det danske spor stammer fra blodprøver indsamlet i efteråret 2025 i et forskningsprojekt mellem Københavns Universitet og SSI.

Fire heste fra Region Syddanmark og Region Sjælland havde antistoffer mod vestnilvirus. Ingen af dem havde været i udlandet eller var vaccineret mod virusset.

Derfor vurderede myndighederne, at hestene med stor sandsynlighed var blevet smittet i Danmark. Det fremgår af et nyhedsbrev til dyrlæger.

Fundet handler altså om tegn på tidligere smitte. Det er ikke en melding om fire nye sygdomsramte heste dette efterår.

Allerede i januar opfordrede myndighederne dyrlæger til at overveje vestnilfeber som mulig forklaring, når en hest viser symptomer, der passer til sygdommen.

Myggene forbinder fugle og heste

Virusset cirkulerer normalt mellem vilde fugle og myg. En myg kan overføre smitten til en hest, hvis den først har suget blod fra en smittet fugl.

Heste er derimod slutværter. De opformerer ikke virus i blodet i en mængde, som gør dem til en del af den videre smittecyklus. Smitten spreder sig derfor ikke direkte fra hest til hest.

Trækfugle kan transportere virus over store afstande, mens myggene sørger for den lokale overførsel, beskriver myndighederne i informationen til dyrlæger.

Hold øje med ændrede bevægelser

De fleste smittede heste får ingen eller kun milde symptomer. I under ti procent af tilfældene kan sygdommen udvikle sig med påvirkning af nervesystemet.

Tegnene kan blandt andet være usikker gang, muskeltrækninger, synsproblemer og delvise lammelser. Hesten har ikke nødvendigvis feber.

»Sygdommen er anmeldelsespligtig, og har man mistanke om smittede dyr i sin varetægt, skal man straks tilkalde en dyrlæge,« skriver Fødevarestyrelsen på sin sygdomsside.

Der findes vacciner til heste. Myndighederne anbefaler, at ejere drøfter behovet med deres dyrlæge, når hesten skal til udlandet, og beskytter dyrene mod myg i områder med smitte.

Længere somre kan ændre risikoen

Temperaturen har betydning for både myggenes aktivitet og virussets udvikling i myggene. Varmere vejr og længere sommerperioder kan derfor give sygdommen bedre betingelser.

SSI understreger dog, at årets europæiske udvikling ikke alene kan forklares med en varm sommer. Instituttet følger smitten sammen med veterinære myndigheder og forskere.

For danske hesteejere er beskeden derfor opmærksomhed på symptomer og rejsemål, mens overvågningen skal afklare, om virusset får mere varigt fodfæste herhjemme.