Tilbud på solceller og batterier kan love en hurtig tilbagebetaling. Men indtægterne hænger ikke altid sammen, når regnestykket bliver gennemgået, advarer energirådgiver Kent Bisgaard fra Spiras.
Et solcelleanlæg og et batteri, der har tjent sig selv hjem på 2,7 år, kan være svært at sige nej til.
Men netop så korte tilbagebetalingstider får energirådgiver Kent Bisgaard fra Spiras til at opfordre landmænd til at få tilbuddene efterregnet.
»Det lyder jo fantastisk, men når vi regner efter, kan vi ofte slet ikke komme i nærheden af de tal,« siger han på Spiras’ hjemmeside.
Hans kritik går på beregninger, hvor flere indtægtsmuligheder blandes sammen, uden at forudsætningerne er tilstrækkeligt belyst.
Batteriet skal kunne levere det lovede
Et batteri kan lagre solstrøm, udnytte forskelle i elprisen og stille kapacitet til rådighed for elmarkedet. Men opgaverne skal kunne forenes.
Er batteriet fyldt med egen solstrøm, er der eksempelvis ikke ledig plads til at købe billig strøm fra nettet. Og disponerer en ekstern aktør over kapaciteten, kan det kollidere med bedriftens behov for strøm til eksempelvis vanding.
Spiras anbefaler derfor at gennemgå både beregningerne og aftalen med den virksomhed, der styrer batteriets deltagelse på elmarkedet. Det gælder betaling, rådighed og placeringen af risikoen.
Energistyrelsen fremhæver usikkerheden
At indtægterne er vanskelige at forudsige, fremgår også af Energistyrelsens rentabilitetsnotat om batterier til fremskrivningerne i 2026.
»Fremskrivningen af indtjeningspotentialet er forbundet med stor usikkerhed og kompleksitet«, står der i notatet.
Analysen omhandler store batterianlæg og batterier sammen med solcelleparker. Den er derfor ikke en beregning af økonomien på en bestemt landbrugsbedrift. Men den beskriver de markedsforhold, som også ligger bag mange tilbud om batteriindtjening.
Styrelsen forventer øget konkurrence om indtægterne fra balanceydelser og nedtrapper derfor dette indtægtsbidrag frem mod 2035 i sin model. Det er en beregningsforudsætning, ikke en beslutning om at stoppe betalingerne.
Notatet beskriver samtidig, at batterier godt kan arbejde på flere markeder, men at det kræver koordinering og tilstrækkelig reserveret kapacitet. Flere indtægtskilder kan altså kombineres. Det skal blot dokumenteres, hvordan det kan lade sig gøre i praksis.
Kyllingeproducent ville kende sit eget behov
Behovet for konkrete beregninger illustreres af kyllingeproducent Mogens Lund ved Bække.
I en tidligere beskrivelse fra Spiras fortæller han om overvejelserne bag at kombinere eksisterende solceller med batteri og ændringer i staldenes varmeforsyning.
»Jeg har jo ikke brug for flere solceller, hvis jeg ikke kan bruge strømmen,« forklarer han.
På bedriften blev der udarbejdet tre scenarier med forskellige kombinationer af solceller, batteri og varmepumpe. Formålet var at se, hvordan løsningerne passede til produktionen og energibehovet.
Få adgang til markedet på plads
Indtægter fra systemydelser kræver også, at anlægget kan deltage på det relevante marked.
I Energinets gennemgang af systemydelser beskrives kravet om test og godkendelse, også kaldet prækvalifikation. Anlægget skal dokumentere, at det lever op til de tekniske krav.
Markedsadgangen sker gennem en relevant markedsaktør, medmindre ejeren selv opnår den nødvendige status.
For landmanden er det derfor værd at få afklaret, hvem der står for godkendelse og handel, hvilke indtægter der er forudsat, og hvad der sker, hvis anlægget ikke kan levere som planlagt.
Et attraktivt tilbagebetalingstal er først brugbart, når både teknikken, aftalerne og bedriftens strømbehov er regnet med.