Landmænd mellem Aarhus og Aabenraa kan få tilbud om frivillige aftaler om elkabler på deres jord. Spiras opfordrer lodsejerne til at få vilkårene gennemgået, før de skriver under.
Et elkabel forsvinder under jorden, når gravemaskinerne er kørt. Men aftalen om det kan få betydning for bedriften i mange år fremover.
Derfor bør lodsejere se grundigt på både placering, erstatning og fremtidige begrænsninger, når Energinet henvender sig om nye 150 kV-jordkabler mellem Aarhus og Aabenraa.
De første henvendelser ventes i første halvår af 2027, oplyser Spiras i en pressemeddelelse om de kommende aftaler.
»Selvom der er tale om en frivillig aftale, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man skriver under på,« siger Ulla Eg, jurist og teamchef for ejendom og jura hos Spiras.
Et tilbud er også en aftale om fremtiden
De frivillige aftaler giver mulighed for dialog om, hvordan kablerne placeres på den enkelte ejendom, og hvilke vilkår der skal gælde.
Erstatningen tager udgangspunkt i Landsaftalen mellem Landbrug & Fødevarer, Green Power Denmark og Energinet.
Lodsejeren kan sige nej til tilbuddet. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at kablet bliver flyttet væk fra ejendommen. Hvis parterne ikke bliver enige, fortsætter sagen gennem ekspropriationsprocessen, hvor Ekspropriationskommissionen tager stilling til vilkår og erstatning, fremgår det af Spiras’ meddelelse.
Dræn og jordstruktur skal med i regnestykket
Erstatningen for at have et kabel liggende er kun én del af sagen. Gravearbejdet kan også berøre afgrøder, dræn og jordens struktur.
Et konkret eksempel findes i Vejle Kommunes materiale om en landzonetilladelse i Engum. Her havde en nabo efterlyst sikkerhed for korrekt retablering og kompensation, hvis anlægsarbejdet gav varige skader.
I svaret oplyser Energinet, at der efter arbejdet ydes erstatning for blandt andet afgrødetab, strukturskader og dokumenterbare driftsgener.
Materialet beskriver også, at strukturskader i den pågældende sag kan genvurderes i op til ti år efter anlægsarbejdets afslutning, hvis erstatningen ikke dækker det reelle afgrødetab.
Det gør spørgsmålet om tiden efter gravearbejdet relevant: Hvem kontaktes, hvis marken bliver vådere, eller udbyttet falder? Hvordan dokumenteres skaden? Og hvilke muligheder giver den konkrete aftale for at få sagen vurderet igen?
Del af en langt større udbygning
Jordkablerne indgår i projektet Nyt elnet mellem Aarhus og Aabenraa.
I et projektgrundlag fremlagt for Folketinget beskrives både nye 400 kV-luftledninger, kabellægning af 150 kV-forbindelser og ændringer af højspændingsstationer.
Baggrunden er dels aldrende anlæg, dels behovet for mere kapacitet til at transportere strøm. Tilbuddene om frivillige aftaler, som Spiras omtaler, vedrører de kommende 150 kV-jordkabler.
Høring løber frem til 18. november
Sideløbende har Energistyrelsen sendt et udkast om et såkaldt netfremskyndelsesområde for projektet i offentlig høring.
Ordningen skal gøre det muligt at behandle eltransmissionsprojekter i området gennem en særlig screening frem for blandt andet en almindelig miljøkonsekvensvurdering. Udkastet ledsages af en miljørapport og krav om afbødende foranstaltninger.
»Udpegningen medfører ikke arealmæssige reservationer eller begrænsninger,« skriver styrelsen på Høringsportalen.
Høringsfristen er den 18. november 2026. Denne høring handler om rammerne for projektets myndighedsbehandling. Den enkelte lodsejers kabelplacering, rettigheder og erstatning skal fortsat afklares i den konkrete sag.