ANNONCE
Annonce indlæses
Fortsæt til siden
Annonce indlæses
Annonce indlæses
DebatDEBAT INDLÆG

Stop med at give dyr i gave: Gedebuk skal aflives

Foto: Nørgaards Geder. (Ikke et billede af det omtalte dyr)
VELASKWSJysk MedieproduktionAgriTeamHealthy CowStaldmæglerneAgrocomLandbrugspodcastenCow-welfareDyrlæger og KOTopigs NorsvinMoboviVilomixElite OptiJKN KabineudstyrDan EgtvedHatting AgroSamson AgroBobman made by jydeland

En uønsket gedebuk i en trailer har fået Tobias Christensen fra Nørgaards Geder til at advare mod levende dyr som spøgegaver. Modtageren stod uden et sted til dyret, og den manglende mærkning gjorde det svært at hjælpe.

Gaven skulle måske have udløst et grin. I stedet endte modtageren med et levende dyr og et problem, der ikke var nogen enkel løsning på.

Sådan beskriver Nørgaards Geder en henvendelse fra en person, som havde fået en ged foræret uden at ønske sig den.

»Stop nu med at give levende dyr i gave, bare fordi det er sjovt,« lyder opfordringen i opslaget på Facebook.

Modtageren havde ikke et sted, hvor geden kunne gå. Den stod derfor i en trailer, mens vedkommende forsøgte at finde hjælp.

Kunne ikke tage imod bukken

Et tilsendt billede viste ifølge opslaget en gedebuk uden øremærker.

Nørgaards Geder afviste at tage imod den, da dyrets oprindelse og sundhedsstatus var ukendt, og besætningen ville ikke løbe risikoen for at få sygdom ind.

I stedet blev modtageren henvist til Fødevarestyrelsen for at få afklaret problemet med mærkningen.

Efterfølgende har Nørgaards geder modtaget en opdatering fra gavemodtageren: Dyret ender med at blive aflivet.

Også hobbygeder skal registreres

Myndighedernes regler viser, hvorfor en ged ikke uden videre kan flyttes ind på en tilfældig adresse.

ANNONCE
Annonce indlæses

Steder, hvor der holdes får og geder, skal registreres i Det Centrale Husdyrbrugsregister, CHR. Det gælder også hobbyhold. CHR-nummeret er knyttet til stedet, mens besætningen får sit eget besætningsnummer.

Reglerne omfatter således også mennesker, der holder geder uden at drive en erhvervsmæssig produktion.

I vejledningen om mærkning og registrering af får og geder beskrives både krav til identifikation og registrering af flytninger.

Som hovedregel skal dyrene have to godkendte identifikationsmidler. Der findes særlige undtagelser, blandt andet for dyr, der skal slagtes i Danmark, inden de bliver 12 måneder.

Dyrene skal være mærket, før de forlader fødselsbesætningen, og senest ni måneder efter fødslen.

Får jævnligt samme spørgsmål

Nørgaards Geder fortæller, at henvendelsen ikke er enestående. Virksomheden bliver jævnligt kontaktet af folk, der vil købe gedebukke til fødselsdage eller svendegilder. Svaret begynder hver gang med et spørgsmål om, hvorvidt modtageren ønsker sig dyrene.

I Facebook-opslaget er budskabet enkelt: Når gæsterne er taget hjem, står modtageren tilbage med ansvaret.

»Det er sgu et levende dyr.«

Annonce indlæses

Discover more from LPExtra

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading