Grisestoppet træder formelt i kraft i dag. Christian Rabjerg Madsen forsvarer pausen som et nødvendigt skridt og fastholder, at bekendtgørelsen bygger på ministeriernes juridiske vurdering.
Fra i dag bliver mulighederne for at etablere og udvide konventionel griseproduktion begrænset af regeringens midlertidige grisestop.
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen markerer ikrafttrædelsen med et opslag på Facebook. Her begrunder han pausen med behovet for at ændre produktionen gennem den kommende grisefirepart.
»Pausen kommer nu, fordi vi med grisefirparten skal ændre måden, vi producerer grise på i Danmark,« skriver han i opslaget.
Vil ændre balancen
Ministeren fremstiller stoppet som en gevinst for både miljøet, dyrevelfærden og fødevareerhvervets fremtid.
Han mener, at fortsatte udvidelser kræver, at der samtidig tages stilling til følgerne for naturen og dyrene. Landbrugets belastning af fjordene indgår også i hans begrundelse.
Ambitionen er fortsat et stærkt dansk fødevareerhverv, men med en anden balance mellem produktion, miljø og dyrevelfærd.
De fremtidige rammer er endnu ikke fastlagt. Rabjerg Madsen henviser til, at de først bliver kendt, når grisefireparten har afsluttet sit arbejde.
Et års stop med undtagelser
Ifølge styrelsens vejledning gælder det midlertidige stop frem til og med 26. oktober 2027.
Det omfatter nyetableringer og udvidelser af konventionel griseproduktion, hvor kommunen skal meddele miljøgodkendelse eller miljøtilladelse efter husdyrbrugloven.
Økologiske besætninger, herunder bedrifter under omlægning, og frilandsproduktion er undtaget.
Der er også fortsat mulighed for at ændre eksisterende anlæg uden at udvide produktionsarealet med grise. Det kan eksempelvis være at indsætte miljøteknologi eller erstatte en eksisterende stald med en ny, hvis det samlede produktionsareal ikke øges.
Ansøgningsdatoen er afgørende
Selv om reglerne formelt træder i kraft i dag, omfatter stoppet ansøgninger indgivet fra og med 23. september.
En ansøgning indsendt før den dato er ikke omfattet, selv om kommunen først træffer afgørelse efter ikrafttrædelsen.
For ansøgninger indsendt fra skæringsdatoen får tidspunktet for kommunens afgørelse derimod betydning. Vejledningen beskriver, at ansøgninger afgjort før 26. oktober skulle behandles efter de hidtidige regler. Fra i dag finder stoppet anvendelse.
Forsvarer det juridiske grundlag
I en kommentar under Facebook-opslaget forholder Rabjerg Madsen sig også til diskussionen om lovhjemlen.
Han skriver, at bekendtgørelsen udstedes på baggrund af den juridiske konklusion fra hans eget ministerium og Justitsministeriet. Det betegner han som »helt almindelig praksis« for skiftende regeringer.
Den begrundelse ønsker tre Venstre-medlemmer uddybet.
Marie Bjerre, Thomas Danielsen og Preben Bang Henriksen har stillet samrådsspørgsmål om hjemmelsgrundlaget og om virksomhedernes retssikkerhed og investeringssikkerhed.
Spørgsmålene blev stillet 23. oktober og står fortsat som ubesvarede. Ikrafttrædelsen afslutter dermed ikke den politiske strid om regeringens fremgangsmåde.