Man behøver ikke begynde med at købe både jord, bygninger og besætning. Sharemilking, ekstern kapital og et gårdmejeri viser forskellige veje ind i landbruget.

Drømmen er at drive sin egen virksomhed. Men skal vejen dertil nødvendigvis gå gennem et køb af hele gården?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når Bygholm Landbrugsskole idag sætter etablering på programmet. Her skal tre forskellige erfaringer med at blive selvstændig give kommende landmænd inspiration.

»Oplev forskellige veje ind i landbruget og bliv klogere på mulighederne for at skabe din egen fremtid på landet,« skriver skolen i præsentationen af arrangementet.

Programmet spænder fra sharemilking og samarbejde med AP Pension til opbygningen af Nørgaards Gedemejeri og Familielandbrug.

Første vej: Del indtægterne med gårdejeren

Nanna Christensen skal fortælle om opstart gennem sharemilking.

Modellen bygger grundlæggende på, at den, der driver produktionen, ikke nødvendigvis ejer jorden. I stedet indgår landmanden og gårdejeren en aftale om driften og fordelingen af indtægter og udgifter.

Den newzealandske brancheorganisation DairyNZ beskriver flere former for sharemilking. I nogle ejer driftslederen selv besætningen og bidrager med maskiner. I andre stiller gårdejeren også køerne til rådighed.

Fordelingen afhænger af, hvad parterne hver især bidrager med.

Det åbner mulighed for at begynde som selvstændig uden først at finansiere jorden. Til gengæld skal aftalen præcist beskrive ansvar, omkostninger og råderum.

DairyNZ fremhæver derfor både budgetter, fælles mål og klare kontrakter som afgørende for samarbejdet. En procentdel af mælkeindtægten siger ikke meget, før man også kender de udgifter, der følger med.

Anden vej: En investor ejer ejendommen

På programmet står også erfaringer med etablering gennem AP Pension.

Et dokumenteret eksempel er mælkeproducent Jacob Therkildsen, som etablerede sig på Nygaard ved Trustrup i 2014 med pensionsselskabet som ejer af jord og bygninger.

I et portræt fra Avlsforeningen Dansk Holstein fra 2020 beskrives modellen: Jacob Therkildsen forpagtede ejendommen, mens han selv finansierede køer og maskiner.

Driftsoverskuddet tilfaldt ham, men han betalte for brugen af jord og bygninger.

Eksemplet viser, hvordan ejerskab og drift kan skilles ad. Landmanden får ansvaret for virksomheden uden samtidig at skulle købe alle de faste aktiver. Vilkårene for betalingen til ejeren bliver dermed en central del af regnestykket.

Tredje vej: Byg videre på egen produktion

Tobias Christensen fra Nørgaards Gedemejeri og Familielandbrug repræsenterer en anden udviklingsvej.

Her blev en udfordring med afsætningen af gedemælk anledning til at etablere eget mejeri.

På familiens hjemmeside beskriver Anne Marie og Tobias, hvordan deres aftager i begyndelsen af 2023 ikke ville genforhandle kontrakten. Familien stod derfor med mælk, som skulle finde en ny vej til kunderne.

Løsningen blev egen forarbejdning, crowdfunding og finansiering fra en bank.

»Tanken om fra-jord-til-bord-processen fangede os hurtigt,« skriver de.

I stedet for alene at levere råvaren begyndte familien at skabe færdige produkter til blandt andet gårdbutikken.

Mere end et spørgsmål om penge

Bygholms program omfatter også oplæg om landbrugets fremtid med Amanda Heitmann og Asger Christensen samt fælles debat.

Aftenen foregår på skolen i Horsens fra klokken 17 til 21.30.

De tre eksempler viser forskellige muligheder, men også forskellige forpligtelser: Hvem ejer aktiverne? Hvem bærer risikoen? Og hvor stor frihed har den, der står med den daglige drift?

Det er spørgsmål, der skal besvares, uanset hvilken vej man vælger ind i livet som selvstændig landmand.