Landmænd kan miste kvælstofkvoter og kompensation, når de tager jord ud af drift. Ministeriet har drøftet problemet med økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, men peger på udfordringer med blandt andet EU-reglerne.
Den grønne trepart skal få landmænd til at lægge jord om til natur og vådområder. Men hvad sker der med lysten til at deltage, hvis landmanden samtidig mister kvælstofkvoter og kompensation?
Det spørgsmål har nu fået et svar fra minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen.
Ministeriet har været i dialog med økonomiprofessor Peter Birch Sørensen om muligheden for at lade landmænd beholde kvælstofkvoten på arealer, der tages ud af drift. Regeringen har dog endnu ikke fremlagt en løsning.
»Vurderingen har indtil videre været, at der vil være en række udfordringer, herunder EU-retslige,« skriver ministeren i sit svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Udfordringerne vedrører både kvoter og kompensationsbeløb på jord, der udtages. Ministeren oplyser samtidig, at arbejdet med at undersøge forbedringer fortsætter.
Gevinsten kan havne hos naboerne
Kernen i kritikken er, hvordan fordelene ved jordudtagning fordeles.
Når landbrugsjord omlægges, kan det bidrage til at reducere kvælstofbelastningen i området. Men den enkelte lodsejer kan samtidig miste de rettigheder og den kompensation, som er knyttet til fortsat dyrkning.
Rasmus Vestergaard Madsen fra Enhedslisten har derfor bedt ministeren forholde sig til Peter Birch Sørensens kritik af to elementer: at udledningskvoterne bortfalder på permanent udtagne arealer, og at kompensationen for den skærpede kvælstofregulering også mistes.
Spørgsmålet blev stillet 24. september. I svaret fra 22. oktober henviser ministeren til sin samtidige besvarelse af et spørgsmål fra Venstres Marie Bjerre.
Hun havde specifikt spurgt, om muligheden for at beholde kvælstofkvoter ved udtagning skulle indgå i genbesøget af kvælstofindsatsen.
Kritik af indretningen, opbakning til regulering
Den grønne tænketank CERI har også peget på problemet.
Viceafdelingsdirektør Andreas Lund Jørgensen beskriver mekanismen sådan, at gevinsten ved arealomlægning fordeles mellem landmændene i vandoplandet, mens den lodsejer, der lægger jord til, mister kvoten.
Det kan gøre det mindre attraktivt at gå forrest, fremgår det af hans offentlige LinkedIn-aktivitet om kvælstofindsatsen.
CERI støtter samtidig selve den nye kvælstofregulering. Tænketanken fremhæver i sin analyse fra september, at reguleringen målretter indsatsen mod områder, hvor udledningen gør størst skade. Anbefalingen er at fastholde reguleringen og overveje yderligere kompensation til de hårdest ramte landmænd.
Debatten handler dermed også om, hvordan kvælstofkrav og frivillig jordudtagning kan understøtte hinanden.
Lav søgning til permanent udtagning
Myndighederne har allerede varslet ændringer i en af ordningerne for at få flere lodsejere med.
Ifølge SGAVs status fra september søgte omkring 140 ansøgere i 2026 tilsagn om permanent ekstensivering af tilsammen 820 hektar. Ansøgningerne omfattede cirka 45 millioner kroner.
»Søgningen lå væsentligt under det budgetterede,« skriver styrelsen.
Derfor skal flere arealer kunne komme i betragtning i 2027, hvor rammen er på 439 millioner kroner.
Den lave søgning dokumenterer ikke, at netop kvælstofkvoterne er årsagen. Men den understreger udfordringen med at få tilstrækkeligt mange lodsejere til at vælge permanent udtagning.
Ministerens nye svar indeholder hverken en konkret ændring eller en tidsplan for en løsning på kvotespørgsmålet. For landmanden, der overvejer at lægge jord om, er sammenhængen mellem udtagning, kvoter og kompensation derfor fortsat et centralt punkt i regnestykket.