Græsmarker, efterafgrøder og planterester kan rumme mere værdi, end EU’s regler i dag anerkender. Et nyt position-paper fra partnerskabet Accel AgroBiogas efterlyser et mere sammenhængende regelsæt, så samme dyrkningssystem bedre kan levere både fødevarer, miljøgevinster og råvarer til biogas.
Aarhus Universitets DCA beskriver, hvordan græsmarker og efterafgrøder både kan styrke dyrkningssystemet og skabe miljømæssige gevinster, mens biomassen samtidig kan bruges til vedvarende energi og biogødning. Det centrale argument er, at energiproduktionen ikke nødvendigvis kræver, at landbrugsjord tages ud af fødevareproduktionen. I stedet handler det om at udnytte biomasse, der allerede opstår i flerfunktionelle sædskifter.
Position paperet peger på græs, efterafgrøder og planterester som ressourcer. De kan bidrage til at begrænse næringsstofudvaskning, forbedre jordkvaliteten og lagre kulstof. Når biomassen afgasses, kan næringsstoffer føres tilbage til marken gennem biogødning.
“Landbrugets biomasse kan bidrage til flere ting på én gang,” skriver DCA i omtalen. Det er den synergi, partnerskabet mener, at EU-reglerne bør afspejle bedre. EU har sat et mål om 35 milliarder kubikmeter biometan om året inden 2030, men regler for energi, landbrug og miljø bliver i dag ofte udformet hver for sig.
Accel AgroBiogas anbefaler blandt andet, at EU’s direktiv om vedvarende energi i højere grad anerkender multifunktionelle dyrkningssystemer. Partnerne efterlyser også bedre koordinering mellem beregningsmetoder i energireglerne og principperne i den fælles landbrugspolitik samt større mulighed for regional tilpasning.
For landmænd er spørgsmålet konkret: Kan en efterafgrøde både indgå i miljøindsatsen og levere biomasse til et lokalt biogasanlæg uden at skabe dobbeltregulering eller usikkerhed om støtte og dokumentation? Position paperet argumenterer for, at målkonflikter mellem reglerne ikke altid findes ude i marken, men kan opstå, når ordningerne ikke passer sammen.