Frilandsæg gav tidligere en tydeligere merpris end skrabeæg. I dag er forskellen i afregning blevet mindre, fortæller ægproducent Else Jensen fra Ejstrupholm. Det ændrer regnestykket, når en producent skal vælge produktionsform.
»Dengang vi startede den, der var der en god prisforskel i forhold til skrabe,« siger hun i Fjerkræmagasinet.
Parret begyndte med friland, efter at de havde besluttet, at økologisk produktion ikke var den rette vej for dem. Friland var det næste valg, som gav en bedre pris end skrabeæg. Senere indrettede de også en anden stald til skrabehøns, da der pludselig var fornuftig økonomi i denne produktionsform.
Produktionen på gården består nu af cirka 21.000 frilandshøns og 22.000 skrabehøns. De to systemer har ifølge Henry Jensen gode forhold indenfor, men frilandshønsene har desuden adgang til udeareal. Hos familien fylder hønsegårdens placering også i beslutningen. Den ligger ikke sådan, at begge stalde kan kobles på den.
For en producent handler valget derfor både om bygninger, adgang til arealer, aftalen med pakkeriet og økonomi. Else Jensen fortæller, at parret indgår produktionsaftale om, hvorvidt æggene skal leveres som friland eller skrabeæg.
Når prisforskellen mellem systemerne ændrer sig, kan det påvirke, hvilken produktion der bedst passer til gårdens rammer. Staldens indretning og placering kan gøre en omlægning dyr eller praktisk vanskelig, mens pakkeriets aftale bestemmer, hvad der kan leveres.
Jensen-parrets erfaring viser, hvordan et markedsvalg bliver til en langsigtet beslutning på gården. Friland blev valgt ud fra prisforskellen dengang. Siden er økonomien mellem produktionsformerne rykket tættere på hinanden, mens investeringer og fysiske forhold stadig sætter grænser for, hvad der kan ændres.
Kilder: Fjerkræmagasinet, september 2026; Fødevarestyrelsen om produktionssystemer og ægtyper.