Grisestop møder spørgsmål om lovgrundlaget

Regeringens midlertidige stop for nye og større konventionelle grisestalde bliver nu mødt af spørgsmål om både hjemmel og fremgangsmåde. Flere medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har bedt ministeren forklare, hvordan stoppet kan gælde for ansøgninger fra 23. september, når ændringsbekendtgørelsen ifølge myndighedernes vejledning først træder i kraft 26. oktober.

Ministeriet for Grøn Trepart meddelte 23. september, at stoppet gælder nye ansøgninger fra samme dag. Regeringen vil ifølge ministeriet sikre, “at der ikke etableres nye konventionelle griseproduktioner, og at de eksisterende ikke udvides, før rammevilkårene for fremtidens griseproduktion er på plads.”

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen begrunder beslutningen med, at regeringen ønsker en anden retning for produktionen. “Det er første skridt til at få vendt udviklingen,” siger han i ministeriets meddelelse. Han tilføjer, at regeringen vil undgå, at landbrugere foretager “store investeringer i ny produktion, som ikke kan leve op til den vision for dansk griseproduktion, regeringen har lagt op til”.

Men selve ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke trådt i kraft. Ministeriet skriver, at den formelt træder i kraft efter en høringsperiode på fire uger. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyser i sin FAQ om stoppet, at “ændringsbekendtgørelsen træder i kraft den 26. oktober 2026”.

Samtidig fastslår FAQ’en, at stoppet anvendes på ansøgninger “der indgives til kommunen fra og med den 23. september 2026”. Styrelsen beskriver dermed en overgangsperiode, hvor ansøgningens dato og kommunens afgørelsesdato får betydning for udfaldet.

Folketingsmedlemmer spørger til hjemlen

Den 24. september bad flere medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget ministeren redegøre for grundlaget for beslutningen. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne spørger: “Vil ministeren redegøre for, hvilken konkret bestemmelse i den gældende lovgivning, som udgør hjemlen for regeringens beslutning om at indføre et midlertidigt stop for nyetablering og udvidelse af eksisterende konventionelle griseproduktioner?”

Venstres Marie Bjerre spørger til regeringens fremgangsmåde. Hun beder ministeren forklare, “Hvad er ministerens begrundelse for at udstede en beslutning om midlertidigt stop for nyetableringer samt udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion via en pressemeddelelse fremfor ved et lovforslag”.

Et tredje spørgsmål fra Kim Edberg Andersen handler om, hvordan stoppet kan gælde for ansøgninger, der er indsendt fra 23. september, før bekendtgørelsen formelt træder i kraft. Spørgsmålene er endnu ikke besvaret. De er derfor ikke i sig selv en afgørelse af, om regeringens fremgangsmåde er lovlig.

Datoerne afgør, hvordan ansøgningen behandles

Myndighedernes vejledning skelner mellem ansøgninger indsendt før og efter 23. september. Ansøgninger indsendt før denne dato er ifølge FAQ’en ikke omfattet af stoppet og skal behandles efter de regler, der gjaldt på indsendelsestidspunktet.

For ansøgninger fra og med 23. september afhænger behandlingen også af, hvornår kommunen træffer afgørelse. Hvis kommunen afgør sagen inden 26. oktober, skal den ifølge styrelsen anvende den hidtil gældende bekendtgørelse. Hvis afgørelsen først træffes 26. oktober eller senere, skriver styrelsen, at kommunen “skal meddele afslag”, når ansøgningen handler om nyetablering eller udvidelse af konventionel griseproduktion.

Stoppet er ifølge FAQ’en planlagt til at gælde frem til og med 26. oktober 2027. Økologisk griseproduktion og frilandsproduktion er undtaget. Det samme gælder ændringer, der ikke øger produktionsarealet med grise. Styrelsen skriver eksempelvis, at det fortsat er muligt at udskifte eller indsætte miljøteknologi, hvis ændringen ikke udvider produktionsarealet.

Regeringen begrunder altså stoppet med ønsket om bedre dyrevelfærd og nye rammer for dansk griseproduktion. De nye spørgsmål i Folketinget retter sig mod, hvordan beslutningen er gennemført, hvilket retsgrundlag der bærer den, og hvordan overgangsreglerne skal anvendes. Ministerens svar kan få betydning for den juridiske afklaring og for kommuner og producenter med sager i gang.

Kilder: Ministeriet for Grøn Treparts meddelelse, Styrelsens FAQ om stoppet, Folketingets spørgsmål om lovgrundlaget og Folketingets spørgsmål om fremgangsmåden.