Hvordan skal europæisk landbrug se ud i 2040, og hvilken forskning skal hjælpe bedrifterne derhen? Det spørgsmål har været omdrejningspunkt for EU konferencen AgRI 2040 i Bruxelles den 24. og 25. september. Konferencen samlede forskere, landmænd, virksomheder og beslutningstagere om at drøfte, hvilke udfordringer og teknologier der bør præge EU’s kommende forskningsindsats.
EU Kommissionen skriver, at mødet skal bidrage til at forme prioriteterne for det næste rammeprogram for forskning, Horizon Europe, og den kommende Europæiske Konkurrenceevnefond. Målet er at få forskning tættere på de behov, der findes i landbruget og i fødevarekæden. Kommissionen fremhæver, at løsninger skal kunne “omsættes til praktiske løsninger og markedsmuligheder” for landbrug og landdistrikter. Citatet er oversat fra engelsk.
På konferencen blev emnerne fordelt på ni områder. De spænder fra klima, biodiversitet, jord, vand og næringsstoffer til afgrøder og husdyr. Også bioøkonomi, skove, landdistrikter, fødevarekæder samt digitalisering, kunstig intelligens og robotter var på programmet. Bredden viser, at EU ikke kun ser på ny teknologi i marken, men også på de naturressourcer og markeder, som bedrifterne er afhængige af.
For danske landmænd kan prioriteringerne få praktisk betydning, hvis de bliver omsat til forskningsprogrammer og støtte til udvikling. Projekter om jordens frugtbarhed, vandforvaltning, præcisionslandbrug eller bedre data kan på sigt påvirke rådgivning, produktionsmetoder og investeringer. Konferencen har dog ikke i sig selv vedtaget konkrete tilskud eller bindende regler. Den er et led i arbejdet med at samle forslag og afklare, hvilke spørgsmål forskningen skal løse.
Et centralt valg bliver, hvordan forskningsmidlerne fordeles mellem langsigtet grundforskning og løsninger, der hurtigt kan afprøves på bedrifterne. Landbruget har brug for begge dele. Nye sorter og teknikker kan kræve mange års udvikling, mens landmænd samtidig efterspørger redskaber, som kan hjælpe med aktuelle udfordringer som tørke, næringsstoftab og stigende omkostninger.
EU’s konferencebeskrivelse lægger vægt på dialog mellem forskningsmiljøer og dem, der skal bruge resultaterne. Det er vigtigt, fordi en løsning først får værdi på bedriften, når den passer til driften, økonomien og de lokale forhold. De kommende programmer vil vise, hvilke af konferencens temaer der ender med at få finansiering og konkrete projekter.
AgRI 2040 sluttede fredag efter to dage med drøftelser. Næste skridt bliver, at EU institutionerne omsætter input fra konferencen til forslag om forskningsprioriteter. For landmænd er det værd at følge med, fordi beslutningerne om forskning i dag er med til at bestemme, hvilke teknologier og produktionsmuligheder der bliver tilgængelige i det næste årti.
Kilder: EU Kommissionens konferenceside om AgRI 2040 og EU Kommissionens meddelelse om landbrug og fødevarer frem mod 2040.