ANNONCE
Annonce indlæses
Fortsæt til siden
Annonce indlæses
Annonce indlæses
Miljø & Natur

Forum vil skabe national strategi for naturafgræsning

VELASGLSAKWSJysk MedieproduktionAgriTeamSAGRO

Landbrug og Fødevarer har nedsat Forum for Husdyr og Naturforvaltning for at bidrage til en fælles strategi for naturafgræsning i Danmark. 24. september mødes tre naturafgræssere til en offentlig samtale online, hvor hele branchen får mulighed for at drøfte det politiske fokus frem mod et topmøde på Christiansborg til december.

Med den Grønne Trepart får naturafgræsning en vigtig rolle i forvaltningen af fremtidens naturarealer, og torsdag 24. september mødes en række landmænd online for at diskutere mulighederne og behovet for en samlet strategi for naturafgræsning i Danmark:

”Tidligere på året nedsatte vi ”Forum for Husdyr og Naturforvaltning” som første skridt i arbejdet for at bidrage til en bred, fælles politisk strategi. Nu samler vi tre dygtige natur-afgræssere for at høre deres perspektiver på, hvad der skal til for at udvikle naturafgræsning som driftsgren”, fortæller sektordirektør i Landbrug og Fødevarer Kvæg, Ida Storm, og uddyber:

”For at lykkes med Den Grønne Treparts ambitioner om, at landmænd skal spille en nøglerolle som forvalter af fremtidens naturarealer, er der en række vigtige opgaver, vi skal løse på tværs af myndigheder, organisationer og virksomheder. Det gælder blandt andet regler og tilskudsordninger, PFAS-regulering, ulvehegn, adgang og incitamentsmodeller. Derfor er det afgørende, at vi inddrager landmændene, så de politiske rammer også indtænkes i praksis”

Naturafgræssertopmøde på Christiansborg

Mødet mellem de tre landmænd sendes live som et webinar torsdag 24. september kl. 13-14 på projektet Okse på Dagsordens Youtube kanal:

ANNONCE
Annonce indlæses

”Vores ambition er at undersøge, hvordan græssende kvægs rolle kan se ud i fremtidens fødevaresystem og få talt udfordringer og muligheder igennem, både i optakt til CAP28 og på længere sigt”, fortæller Trine Krebs, der er moderator for debatten og grøn chef i Food Organisation of Denmark, og uddyber:

”På torsdag sender vi live fra Anders Kjærs bedrift i Thy med naturafgræsserne Heine Stefansen og Anders Kjær, der begge afgræsser med kødkvæg og Martin Bojesen, som afgræsser med krydsningskalve. Vi glæder os til at få deres synspunkter på, hvad der bør indgå i en fælles strategi for naturafgræsning, og alle er velkomne til at se med og komme med input”.

For Anders Kjær, der både er naturafgræsser og næstformand i Landbrug & Fødevarer, er det afgørende, at mulighederne for naturafgræsning går hånd i hånd med ordentlige produktionsvilkår:

“Græssende kvæg kan være med til at skabe mere biodiversitet og pleje naturarealer, samtidig med at vi producerer godt dansk oksekød. Men hvis flere landmænd skal have lyst til at gå ind i naturafgræsning, skal der også være en forretning i det. Reglerne skal være til at arbejde med, og økonomien skal hænge sammen. Det er den virkelighed, vi skal have med ind i den politiske diskussion”, siger Anders Kjær.

Debatten er et af flere initiativer, der leder frem mod et kommende Naturafgræsser-Topmøde på Christiansborg 3. december.

Fakta

  • Landbrug og Fødevarers Sektor Kvæg har i 2026 nedsat Forum for Husdyr og Naturforvaltning for blandt andet at kunne bidrage til en bred politisk strategi for naturafgræssere. Forummet indsamler løbende bidrag til strategien, som skal drøftes på et topmøde på Christiansborg 3. december.

  • Torsdag 24. september kl. 13-14 afholdes webinar ”Optakt til fælles politisk strategi for afgræsning af naturarealer i Danmark”. Webinaret kan streames her live her https://www.thefoodproject.dk/projekter/okse-paa-dagsordenen/okse-paa-dagsordenen-live/ – og også ses efterfølgende på Youtube.
  • Webinaret er en del af projektet Okse på Dagsorden, der formidler hvordan kvæg kan spille en rolle i fremtidens fødevaresystem. Projektet er støttet af Kvægafgiftsfonden.
Annonce indlæses

Discover more from LPExtra

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading