Der kan flyttes jord, hæves vandstand og tegnes nye naturarealer på kortet. Men hvordan ved vi, om resultatet faktisk bliver bedre natur? Det spørgsmål får et nyt forskningscenter nu 50 millioner kroner til at undersøge.
Centret DanCER skal ledes af professor Sam Cushman fra Syddansk Universitet og professor Ellen Braae fra Københavns Universitet. SDU præsenterede satsningen den 22. september.
»vi ved ikke altid, hvad der virker«, siger Sam Cushman om de store investeringer i naturgenopretning. Pointen er ikke, at alle projekter slår fejl. Det er, at beslutningerne skal hvile på bedre viden om, hvad der bør genoprettes, og hvordan effekten kan vurderes.
Ikke et nyt kontor, der udpeger din mark
Forskerne skal ikke beslutte, hvilke arealer der skal omlægges. Deres opgave er at udvikle et bedre videngrundlag for dem, som træffer beslutningerne. Den skelnen er væsentlig for lodsejere: En forskningsbevilling er ikke en ny arealudpegning eller et påbud.
»Danmark er et førsteklasses laboratorium«, siger Ellen Braae i SDU’s udmelding. Hun peger på, at mennesker allerede præger landskabet overalt. Derfor skal genopretning også undersøges som noget, mennesker oplever, værdsætter og forvalter.
Vand, kulstof og arter i samme regnestykke
Carlsbergfondets projektbeskrivelse gør ambitionen mere konkret. DanCER skal forbinde landskabsøkologi med landskabsarkitektur og udvikle modeller, der kan testes og bruges på tværs af steder. De skal blandt andet hjælpe med at forudsige udviklingen i biodiversitet, kulstof og vand.
Også menneskers brug af landskabet indgår. Et naturområde er dermed ikke kun et antal hektar eller en bestemt farve på et kort. Det er et system, hvor udformning, omgivelser og forvaltning kan påvirke resultatet.
Bevillingen løber over seks år. Den indgår i fondets jubilæumsuddeling på samlet 150 millioner kroner til tre tværfaglige centre. De øvrige arbejder med kunstig intelligens og kvanteteknologi. Fonden modtog i alt 58 ansøgninger, som gennemgik ekstern fagfællebedømmelse.
Det spørgsmål landmanden kan tage med
For en lodsejer, der skal tage stilling til et naturprojekt, rejser satsningen et praktisk spørgsmål: Hvad skal tælle som succes på netop dette areal, og hvordan vil man måle det?
Flere hektar er et tydeligt mål. Men det fortæller ikke i sig selv, hvilke arter der får bedre vilkår, eller hvordan området udvikler sig over tid. Det er forskellen mellem at gennemføre et projekt og at kunne dokumentere dets virkning.
Centret har endnu ikke leveret resultater. Nu er pengene og forskningsrammen på plads. Næste prøve bliver, om den nye viden kan gøre beslutningerne ude i landskabet skarpere.