.jpg){kind=link}
Vejret over Stillehavet kan få betydning langt fra kysten. Et styrket El Niño holder nu verdens høst under opsyn – men det er ikke det samme som en garanti for hverken kornmangel eller højere priser.
Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, vurderer i sin opdatering fra 3. september, at El Niño er etableret og ventes at blive kraftigere. Prognosen angiver næsten 100 procents sandsynlighed for, at fænomenet fortsætter gennem perioden frem til februar 2027.
»El Niño er solidt etableret og forventes at blive yderligere styrket«, skriver WMO, her oversat fra engelsk.
Fænomenet hænger sammen med usædvanligt varmt overfladevand i den centrale og østlige del af det tropiske Stillehav. Det kan forskyde nedbør og temperaturer i store dele af verden. WMO forventer en meget kraftig episode med toppunkt omkring slutningen af året.
Styrke er ikke det samme som skade
En vigtig pointe i opdateringen er, at El Niños styrke ikke direkte bestemmer konsekvenserne i en bestemt region. Den globale prognose fortæller derfor ikke, hvor mange ton en konkret mark vil miste – og den er heller ikke en dansk vejrudsigt.
Høstsignalerne er allerede blandede
En nyere vurdering fra Australiens landbrugsøkonomiske analysemyndighed ABARES, dateret 17. september, peger på ujævne forhold i verdens store korn- og oliefrøområder. Ugunstigt vejr i dele af USA, Indien, Europa og Sydøstasien udgør en risiko for produktionen.
Myndigheden vurderer, at forholdene samlet er blevet lidt dårligere end forudsat i dens septemberprognose. Den forventer, at svagere udsigter for majs og soja mere end opvejer en mindre forbedring for hvede. Det er en vurdering af produktionsudsigterne, ikke et færdigt høstresultat.
Det australske billede er heller ikke ens overalt. Noget regn støtter fortsat vinterafgrøder og græs, mens store områder står med begrænsede nedbørsudsigter. Rapporten tilskriver ikke alle disse lokale forhold El Niño alene.
Hvad kan den danske landmand bruge det til?
De to kilder giver først og fremmest anledning til at følge udviklingen tættere. Kornproducenten og husdyrproducenten kan stå på hver sin side af samme prisbevægelse: Den ene sælger afgrøden, den anden køber foderet.
Men en vejrprognose kan ikke stå alene som grundlag for en handelsbeslutning. Høstens størrelse, kvalitet, lagre og efterspørgsel skal også med. Selv en tydelig vejrrisiko fortæller ikke, hvor meget markedet allerede har indregnet.
Det næste at holde øje med er derfor de regionale vejrudsigter og de løbende høstopgørelser. El Niño er den store ramme. Det er udviklingen ude i markerne, som skal vise, hvad rammen ender med at betyde.