I denne artikel3 afsnit
Europæerne bakker massivt op om landbrugets betydning. Men de forventer både rimelige fødevarepriser og en ordentlig levefod til landmændene. Det er den balance, en ny EU-måling sætter tal på.
I Eurobarometer-undersøgelsen, offentliggjort 22. september, vurderer 95 procent, at landbrug og landdistrikter er vigtige for Europas fremtid. 70 procent mener, at den fælles landbrugspolitik gavner alle europæere.
Når deltagerne udpeger fremtidige prioriteringer, fremhæver 55 procent rimelige fødevarepriser, mens 53 procent peger på en rimelig levestandard for landmændene.
»Det er opmuntrende at se så stærk folkelig opbakning til europæisk landbrug og vores landmænd«, siger landbrugskommissær Christophe Hansen i Kommissionens udmelding, her oversat fra engelsk.
Et ønske er ikke en indkøbskvittering
Målingen bygger på interview med 26.456 personer i de 27 EU-lande i maj og juni 2026. Det er dermed europæiske holdninger, ikke en særskilt dansk måling eller en registrering af, hvad kunderne faktisk betaler ved kassen.
De to procenttal er heller ikke modsætninger, som skal lægges sammen til 100. En person kan godt ønske både overkommelige priser og bedre indtjening på gårdene.
Hvem får værdien i fødevarekæden?
Det er netop fordelingen i kæden, som Kommissionens vision for landbrug og fødevarer forsøger at adressere. Visionen lægger vægt på mere gennemsigtighed, bekæmpelse af urimelig handelspraksis og en stærkere position til landmanden.
Den omfatter også betaling for økosystemydelser, bedre muligheder for unge og mindre administrativt besvær. Kommissionen peger på, at kun 12 procent af EU’s landmænd er under 40 år. Et erhverv skal med andre ord ikke kun levere mad i dag, men også være attraktivt at overtage.
Det er politiske mål og arbejdsområder – ikke dokumentation for, at indtjeningen allerede er blevet rimelig på alle bedrifter.
Forbrugeren og producenten behøver ikke være fjender
En lavere pris i butikken behøver ikke nødvendigvis at blive betalt af landmanden. Omvendt er en højere pris på hylden ikke i sig selv bevis på, at afregningen ved stalddøren følger med. Mellem de to ligger forarbejdning, transport, handel og en række omkostninger.
Derfor er det relevante spørgsmål ikke kun, om kunderne vil betale mere. Det er også, hvor pengene bliver af, og hvilke led der bærer risikoen, når markedet flytter sig.
Målingen giver landbruget et tydeligt signal om opbakning. Den giver ikke en blankocheck. Udfordringen bliver at omsætte de gode hensigter til en fødevarekæde, hvor både familiens madbudget og bedriftens regnskab kan hænge sammen.
GRATIS NYHEDSBREV · FREDAG KL. 13
Landbrugets uge på fem minutter
Ugens mest læste nye historier, aktuelle frister og arrangementer – samlet i én mail hver fredag kl. 13.
Bekræft din tilmelding i den mail, vi sender til dig.
Se et eksempel på nyhedsbrevet →

























