Hundredvis af flammer mellem frugttræer og vinstokke kan ligne et desperat forsøg på at varme natten op. Men frostlys kan faktisk løfte temperaturen omkring de sårbare planter. Spørgsmålet er, om varmen når langt nok – og holder længe nok.
Et helt års arbejde kan være på spil, før høsten overhovedet er begyndt.
Når frugttræerne blomstrer, og vinstokkene sender nye skud frem, kan en frostnat ramme grundlaget for årets udbytte. Derfor tænder nogle avlere store lys mellem rækkerne. Ikke for hyggens skyld, men for at holde temperaturen over den grænse, hvor blomster og skud tager skade.
De såkaldte frostlys er beholdere med brændbart materiale, typisk paraffin eller stearin. Princippet er enkelt: Tilfør varme, mens kulden truer. Men ude mellem planterne er resultatet mere kompliceret end blot at tænde en flamme.
Et par grader kan gøre forskellen
Den bayerske forsøgsinstitution for vin- og havebrug, LWG, har undersøgt frostlys i blandt andet abrikoser og kiwibær.
»En temperaturstigning på 1 til 2 °C (maks. 3 °C) er mulig afhængigt af opstillingstætheden og vinden«, skriver LWG i forsøgsrapporteringen. Citatet er oversat fra tysk.
Det er ikke nogen tropenat, lysene skaber. Men tæt på planternes kritiske temperatur kan selv en beskeden opvarmning være værdifuld.
Effekten var dog langt fra ens overalt. I forsøget blev der målt omkring tre graders opvarmning tæt ved et lys, mens temperaturstigningen længere væk var cirka 0,4 grader. En temperaturmåler ved siden af flammen fortæller altså ikke nødvendigvis, hvordan resten af rækken klarer sig.
Højden spillede også ind. Institutionen vurderede, at man ikke kunne regne med tilstrækkelig beskyttelse af lave afgrøder som jordbær på baggrund af forsøgets resultater.
Det er varmen – ikke røgen
Frostlys har især deres berettigelse ved udstrålingsfrost: De stille nætter, hvor jorden mister varme, og luften tæt ved overfladen bliver kold.
Her kan tilført varme hjælpe med at beskytte blomster og unge frugter. Situationen er en anden, når en kold luftmasse strømmer ind med vinden. Så bliver det langt vanskeligere at holde på varmen, og opvarmning kan blive økonomisk urealistisk. Det forklarer Penn State University i sin vejledning om frostbeskyttelse.
Universitetet understreger også, at røg ikke holder på varmestrålingen som et skydække. En plantage indhyllet i røg er derfor ikke i sig selv en beskyttet plantage.
Tidspunktet for indsatsen kan heller ikke afgøres ud fra én fælles temperaturgrænse. Følsomheden varierer med afgrøde, sort og udviklingsstadium. Det afgørende er temperaturen omkring de plantedele, man vil beskytte – ikke alene vejrudsigten for den nærmeste by.
Hundredvis af lys skal i arbejde
Frostbeskyttelsen begynder, før nogen stryger en tændstik.
Lysene skal være til rådighed, fordeles over arealet og kunne tændes, inden situationen bliver kritisk. I LWG’s oversigt over frostbeskyttelse omtales omkring 300 lys pr. hektar efter producentangivelser og i nogle kuldesituationer op til 500.
Tallene er ikke en færdig opskrift til enhver plantage. Behovet afhænger blandt andet af produkt, kulde og lokale forhold.
Til gengæld siger størrelsesordenen noget om arbejdsopgaven. På fem hektar svarer 300 lys pr. hektar til 1.500 beholdere, der skal håndteres. Udplacering, tænding og indsamling kræver hænder, og brændetiden skal passe til den periode, hvor planterne er truet.
Derudover skal brugen planlægges med hensyn til brandsikkerhed, omgivelser og produktets anvisninger. Frostlys er arbejdsudstyr med åben ild – ikke almindelige havelys.
Varmen kan komme for sent til kort
I LWG’s forsøg opstod et meget konkret problem: Delvist brugte lys slap op, inden solen stod op.
Det er en vigtig påmindelse om, at en vellykket tænding ikke er det samme som en vellykket frostbeskyttelse. Der skal være brændstof nok til hele den kritiske periode.
Forsøget viste samtidig, at frostlys ikke kunne sikre udbyttet i alle abrikossorter. Nogle sorter gav ingen frugt, selv om der havde stået lys mellem træerne.
En temperaturstigning er altså ikke automatisk lig med en reddet høst.
Også afprøvet mellem vinstokke
Vinmarksforsøg giver et andet konkret mål for effekten.
I sin afsluttende rapport om forebyggelse af sen frost beskriver LWG forsøg fra 2016 og 2017 med 300 lys pr. hektar.
»I begge år kunne temperaturen dermed hæves med op til 1,5 °C«, står der i rapporten på side 16. Citatet er oversat fra tysk.
Det dokumenterer en målbar opvarmning under de undersøgte forhold. Det er ikke en garanti for, at samme antal lys vil give samme beskyttelse i en anden vinmark på en anden frostnat.
Kan det betale sig at tænde?
For avleren er det sidste spørgsmål ikke, om flammerne ser imponerende ud. Det er, om den forventede beskyttelse står mål med regningen.
Regnestykket skal rumme mere end indkøbsprisen på lysene. Arbejdskraft, antal frostnætter, brændetid og håndtering bagefter skal også med. Over for udgiften står værdien af den høst, som indsatsen realistisk kan beskytte.
De offentliggjorte forsøgsrapporter indeholder historiske priser. De kan ikke bruges som et aktuelt tilbud til en dansk avler, men understreger behovet for at regne på den enkelte bedrift.
Svaret på spørgsmålet i overskriften er derfor ja: Levende lys kan bidrage til at redde høsten.
Men de kan ikke ophæve vejret. Og forskellen på en god investering og en dyr nat med flammer ligger i placeringen, timingen og den beskyttelse, man faktisk opnår.