54 energiprojekter med et samlet budget på omkring 110 millioner kroner søger støtte gennem Energy Cluster Denmark. Biogas er blandt områderne, men pengene er endnu ikke fordelt.
Der mangler ikke idéer til nye energiløsninger. Udfordringen er at finde dem, som også holder, når de møder virkeligheden.
Energy Cluster Denmark oplyste den 21. september, at den seneste ansøgningsrunde havde tiltrukket 54 forslag. Tilsammen repræsenterer de projekter for cirka 110 millioner kroner. Det er projekternes budgetter – ikke et beløb, som allerede er bevilget.
Biogas, energilagring, brint og digital styring indgår blandt emnerne. Bag ansøgningerne står 121 virksomheder, hvoraf 116 er små eller mellemstore, samt en række videninstitutioner.
»Det er præcis den udvikling, vi ønsker at støtte,« siger direktør Glenda Napier i meddelelsen, her oversat fra engelsk. Hun beskriver forløbet fra mindre afprøvninger til større udviklings- og demonstrationsprojekter.
Først skal idéerne gennem nåleøjet
Ansøgningerne skal vurderes frem mod udgangen af oktober. Udvalgte projektgrupper inviteres derefter til at præsentere deres idéer i november, før støtten bliver afgjort.
For landbruget er især forbindelserne til biogas, lokal energi og styring interessante. Men materialet oplyser ikke, hvor mange af de konkrete projekter der vedrører landbrugsbedrifter. Det ville derfor være forkert at kalde hele beløbet en ny landbrugspulje.
En anden runde viser samme appetit
Der er også aktivitet i det større energiteknologiske udviklingsprogram EUDP. I en separat udmelding fra 8. september fortalte Energy Cluster Denmark om 13 ansøgninger, som organisationen havde bidraget til.
De projekter har et samlet budget på godt 327 millioner kroner og søger knap 200 millioner i EUDP-støtte. Hele EUDP-runden omfatter 79 ansøgninger om tilsammen 772 millioner kroner. Afgørelserne forventes i december.
Napier fremhæver blandt andet »mere decentraliserede energiløsninger« i den udmelding, oversat fra engelsk. Energisikkerhed og mere fleksibel styring af elnettet er også blandt de nævnte temaer.
De to ansøgningsrunder er forskellige. Beløbene bør ikke lægges sammen og præsenteres som én bevilling, og en ansøgning er ikke det samme som et færdigt anlæg.
Hvad skal der til, før gården får glæde af det?
For en landmand bliver energiteknologi først rigtig interessant, når den passer ind i driften. Det kræver mere end en god idé: Hvad koster den at etablere, hvad kræver den at passe, og hvordan fungerer den, når produktion og forbrug ændrer sig?
Små afprøvninger kan være nyttige netop dér. De giver mulighed for at opdage svagheder, inden løsningen bliver solgt som svaret på alle problemer.
Nu begynder udvælgelsen. Det er den næste milepæl at følge – ikke endnu en stor overskrift om millioner, som endnu kun står i ansøgningerne.