Kan græsmarken levere protein til grise og fjerkræ, fibre til andre formål og råvarer til energi – og samtidig blive en holdbar forretning for landmanden?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet for en international temadag og demonstrationsdag om grøn bioraffinering den 9.-10. september. Programmet kombinerer møder i Aarhus med praktiske besøg i Viborg.
Ifølge SEGES Innovations arrangementsbeskrivelse omfatter forløbet europæiske erfaringer, rammevilkår og et besøg på et gårdbaseret bioraffinaderi. Der indgår også forskningsaktiviteter ved Aarhus Universitet i Viborg. Arrangementet foregår på engelsk, og tilmeldingsfristen er passeret.
Græsset deles i flere produkter
Grøn bioraffinering handler om at skille frisk biomasse ad og udnytte delene forskelligt. Aarhus Universitets forskningsgruppe beskriver en proces, hvor eksempelvis kløvergræs og lucerne opdeles i en presset fiberdel og en saft.
Saften kan bruges som udgangspunkt for proteinprodukter samt udvikling af gødning og kemiske produkter. Fibrene undersøges til blandt andet foder, byggematerialer og tekstiler. Det er altså ikke kun proteinprisen, der er interessant, men værdien af flere strømme fra samme råvare.
Universitetets demonstrationsplatform blev indviet i 2019. Den bruges til at udvikle processer og skabe data til løsninger, som kan anvendes kommercielt. Det er en vigtig forskel fra alene at vise, at noget kan lade sig gøre i et lille laboratorieforsøg.
En mulig erstatning for importeret protein
I en tidligere forskningsoversigt fra Aarhus Universitet beskrives potentialet for at bruge protein fra grøn biomasse som alternativ til importerede sojaprodukter i foder.
Grise og fjerkræ kan ikke udnytte store mængder græs på samme måde som drøvtyggere. Raffineringen skal derfor gøre en del af græssets næringsstoffer tilgængelige i en anden form. Forskningsoversigten peger samtidig på, at foderværdi og råvarernes sammensætning sætter rammerne for anvendelsen.
Det betyder, at græsprotein ikke bare bør sammenlignes med soja på ton alene. Produktets indhold og den konkrete anvendelse er afgørende for en meningsfuld sammenligning.
Økonomien skal hænge sammen hele vejen
For en landmand bliver spørgsmålene praktiske: Hvem aftager græsset, hvordan skal høst og transport organiseres, og hvem bærer risikoen, hvis et produkt ikke finder sit marked?
Et anlæg med flere mulige produkter kan sprede indtjeningen, men stiller også krav til flere aftagere og arbejdsgange. At få protein ud af græsset er derfor kun en del af den samlede opgave.
Ugens arrangement er en anledning til at sammenholde forskning med erfaringer fra anlæg i drift. Det er ikke i sig selv bevis for, at alle bedrifter kan tjene penge på teknologien. Den afgørende prøve bliver fortsat, om markdrift, forarbejdning og afsætning fungerer som én samlet forretning.